Hold øje med disse tre til Xbox i juni

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 31. maj 2015 - kl. 15:53
Del denne artikel:
4 5

Sommeren nærmer sig, men det er nu ikke lige til at se på spilkalenderen, da der udkommer en lille håndfuld spændende spil her i juni. Vi har set lidt nærmere på de tre, som vi mener du skal holde specielt øje med.

Xboxlife Share!

Elder Scrolls Online: Tamriel Unlimited
Udvikler: ZeniMax Online Studios
Platforme: Xbox One
Udgivelsesdato: 9. juni

Som om at rollespillere ikke havde nok at gøre med The Witcher 3: Wild Hunt, så kommer der i starten af juni endnu et stort og omfattende rollespil; Elder Scrolls Online: Tamriel Unlimited. De to spil kan dog ikke umiddelbart sammenlignes, da Elder Scrolls Online: Tamriel Unlimited er, som navnet antyder, et online rollespil - som i øvrigt har været under udvikling i mere end syv år. Som i de andre spil i Elder Scrolls serien, udspiller Elder Scrolls Online sig i landet Tamriel og har en historie, som indirekte er forbundet med historien fra de andre spil.

Xboxlife Share!

LEGO Jurassic World
Udvikler: Traveller's Tales
Platforme: Xbox 360, Xbox One
Udgivelsesdato: 12. juni

LEGO Jurassic World er det nyeste spil i den efterhånden lange række af LEGO-spil fra Traveller's Tales. Spillet vil dække alle fire Jurassic Park film, inkl. den kommende Jurassic World. Spillet vil indeholde mere end 100 spilbare figurer, inkl. mere end 20 dinosaur arter. Som altid, vil man kunne spille side om side med en ven, med ungerne eller en LEGO interesseret kæreste, i spillets co-op spilmulighed. LEGO-spillene plejer altid at være underholdende, så dette nye spil i rækken, vil vi holde øje med i juni.

Xboxlife Share!

Batman: Arkham Knight
Udvikler: Rocksteady Studios
Platforme: Xbox One
Udgivelsesdato: 23. juni

Efter det skuffende Batman: Arkham Origins fra Warner Bros. Games Montreal, er skaberne af serien igen tilbage ved roret med Batman: Arkham Knight, som er det fjerde, men også det sidste, spil i serien. Historiemæssigt udspiller Arkham Knight sig efter Arkham City fra 2011, hvor Batman skal tage kampen op med Scarecrow, som har angrebet Gotham City, der nu er blevet evakueret. Batman: Arkham Knight er udelukkende et single player spil.

Månedens bobler: Massive Chalice (1. juni, Xbox One)
Når Double Fine udgiver et spil, så holder man øje, da deres spil normalt altid byder på enten god humor, vanvittigt spildesign eller originalt gameplay - eller alle tre ting på én gang. Massive Chalice er et tur-baseret strategispil og det er skabt af Brad Muir, manden bag det glimrende Iron Brigade - og det bedste af det hele er, at det er gratis for Xbox Live guld abonnenter i hele juni måned. Så en anbefaling herfra er i hvert fald, at du bør hente det og prøve det - også selv om du ikke tidligere har spillet spil fra Double Fine. Hvis du er heldig, vil du også falde for deres skæve spil.

Andre udvalgte spil i juni:
Sparkle Unleashed (3. juni, Xbox One)
The Swapper (5. juni, Xbox One)
Payday 2: Crimewave Edition (12. juni, Xbox One)
Devil May Cry 4: Special Edition (24. juni, Xbox One)
Lords of the Fallen: Game of the Year Edition (26. juni, Xbox One)
Tour de France 2015 (Juni, Xbox One)
Log ind og stem
5
Der er 5 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support