Xbox One med 1TB disk spottet

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 11. maj 2015 - kl. 19:50
Del denne artikel:
7 7

Den spanske online spilbutik Lamee, har i dag haft listet en Xbox One Basic med 1TB disk - den er nu fjernet igen, men noget kunne tyde på, at der er en ny Xbox One udgave på vej.

Den eneste Xbox One med 1TB disk som du kan købe i butikkerne er den specielle Call of Duty: Advanced Warfare Limited Edition maskine. Men det lader til, at Microsoft arbejder på en ny version af Xbox One med en større disk.

Den spanske online spilbutik Lamee, har i dag ved en fejl lagt en Xbox One Basic med en 1TB disk op på deres webshop. Prisen var 450 euro (3360 kr.) og udgivelsesdatoen 23/6 2015 og specielt udgivelsesdatoen lyder som om, at der kunne være noget om snakken.

Datoen er nemlig ugen efter E3 messen og man kan let forestille sig, at det var planen at Microsoft skulle annoncere den nye Xbox One udgave på deres E3 pressekonference og slutte af med at sige: "Available next week!"

Lamee har dog fjernet produktet fra deres webshop, men noget kunne tyde på, at der er en ny version af Xbox One på vej - og at en webmaster i Spanien, var lidt for hurtig på tasterne i løbet af dagen.
Log ind og stem
7
Der er 7 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support