Mange nye detaljer om Call of Duty: Advanced Warfare

Skrevet af: Morten Skou - 11. august 2014 - kl. 20:01
Del denne artikel:
0 0

Activision har i et liveshow i dag netop løftet sløret for hvordan spillets kommende multiplayerdel tager sig ud. Men der er mange flere detaljer end det - læs med her.

Man skulle næsten tro, at Activision mener at have fundet den gyldne formel når det handler om at afsløre deres kommende spil. Annonceringen af den forrige udgivelse i Call of Duty-serien og så Call of Duty: Advanced Warfare ligner nemlig hinanden en hel del. Således er begge spil først blevet afsløret i forbindelse med E3, efterfulgt af en afsløring af multiplayerdelen under Gamescom i Køln - det sidste skete her til aften.

Det lader til, at der alligevel er en masse godt nyt omkring det kommende spil, som i øvrigt er det første af Call of Duty-spillene, der har haft en 3 års udviklingscyklus i modsætning til blot to år - og så er det også første gang at udvikleren Sledgehammer Games har hovedansvaret for udviklingen.

Eric Hirshberg, der er CEO for Activision Publishing, udtaler følgende i forbindelse med annonceringen:
With Call of Duty: Advanced Warfare we introduced the first new lead developer to the franchise in a decade and our first three-year development cycle, with one mission: bring breakthrough innovation to the franchise, while also honoring its roots. We feel Sledgehammer Games has risen to that challenge.

Advanced Warfare introduces significant new mechanics to multiplayer that truly changes the game, but more importantly just speaking as a gamer it’s a hell of a lot of fun.


Historien i spillet tager os et stykke med længere ud i fremtiden end de tidligere spil, vi er nemlig helt ude i år 2054. At det hele foregår ude i fremtiden kan blandt andet ses på det helt nye exoskelet, der gør at man blandt andet kan bevæge sig mere vertikalt end før. Spillet byder også på en helt ny fremtids våbenklasse, med våben som gør brug af energi - fordelen er at man ikke har behov for at skifte magasin, til gengæld skal man passe på at våbenet ikke bliver for varmt i kampens hede. Der er over 350 forskellige våben med i spillet.

Pick 10 systemet som vi også har set i tidligere spil, er igen med i Advanced Warfare, her hedder det blot Pick 13 i stedet, men ideen er den samme. Det samme gælder Scorestreaks, som man har mulighed for at sammesætte præcis som man vil. Der er også mulighed for at opgradere sine scorestreaks, så de bliver kraftigere og får andre egenskaber - til gengæld koster det så flere points før der bliver låst op for dem.

En af de andre store nyheder omkring Scorestreaksne, er at man for første gang i Call of Duty-seriens historie, kan få co-op scorestreaks, hvor man kan samarbejde med en af sine medspillere. Eksempelvis kan den ene spiller tagge fjenderne og den anden kan skyde dem.

Muligheden for at individualisere sin kriger, er der også blevet arbejdet en del mere på, og det er blevet til et helt nyt “Create-an-Operator” system, hvor man kan designe sin karakter med alt lige fra ansigter, hjelme, briller, bluser, veste, handsker, bukser, knæbeskyttere, støvler og selvfølgelig også exoskelettet. For at gøre det hele mere individuelt, så er der også et nyt såkaldt “Supply drop” system, hvor man får belønninger jo mere man spiller -belønningerne kan være i form af specielle våben eller udstyr som du kan blære dig med når du spiller multiplayer. Til sammen kan der laves mere end 2 milliarder forskellige karakterer, så der burde teoretisk være rig mulighed for, at lave din helt egen som ingen andre har.

Sledgehammer Games er selvfølgelig spændt på, hvordan alle seriens fans tager imod alle de nye ting. Michael Condrey der er en af stifterne bag Sledgehammer Games, har udtalt følgende i den forbindelse:
We can’t wait for players to discover all of the new movement, mechanics, equipment, and modes built into Call of Duty: Advanced Warfare, as well as the depth of customization layered in for the most personalized Call of Duty multiplayer experience to date


Til sidst så løfter Activision også sløret for hvad der må siges at være en rigtig fin gave til alle der forudbestiller spillet. I forbindelse med aftenens event, afslørede de nemlig deres Call of Duty: Advanced Warfare Day Zero Edition. Alle der forudbestiller denne udgave, får mulighed for at spille det kommende spil 24 timer før, det vil sige allerede den 3. november. Derudover får man to specielle våben med og det tidligere annoncerede “Advanced Arsenal incentive” - og så koster det ikke engang ekstra. Day Zero Edition kan fås både som de normale og som Collectors Editions. Til sidst nævnte de, at der vil være dobbelt XP de første 24 timer, så man kan få et forspring hvis man forudbestiller.

Call of Duty: Advanced Warfare udkommer til Xbox One, Xbox 360, PlayStation 4 og PlayStation 3 den 4. november 2014.

Hvad synes I om de nye ændringer?
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support