Life is Strange annonceret til Xbox

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 11. august 2014 - kl. 20:45
Del denne artikel:
3 0

Folkene bag det anderledes, men glimrende, Remember Me har annonceret Life is Strange, som udkommer på Xbox 360 og Xbox One.

Husker du Remember Me? Nej, det gør du nok ikke, for det blev ikke den store succes for franske Dontnod Entertainment. Spillet var langt fra perfekt, men havde en række gode idéer og et fantastisk design.

Nu har Square Enix annonceret det næste spil fra Dontnod, som hedder Life is Strange. Spillet vil blive udgivet digitalt på Xbox 360 og Xbox One og være inddelt i episoder, som vi har set det med The Walking Dead.

Xboxlife Share!

Man spiller som den unge kvinde Max Caulfield, som har den specielle evne, at hun kan bevæge tiden baglæns. Det udspiller sig den fiktive by Arcadia Bay i Oregon i USA, hvor Max leder efter en klassekammerat fra skolen, som er forsvundet under mystiske omstændigheder.

I pressemeddelelsen står der:

Life is strange, wouldn't you agree? It has a funny way of always surprising you, particularly when things happen that you just don't expect. You can change one tiny thing, but the consequences of that miniscule action can potentially lead to catastrophic results...


Lyder interessant - vi holder øje med spillet til årets Gamescom messe og vender tilbage med mere så snart vi ved mere.

Der er endnu ingen udgivelsesdato på Life is Strange, som er annonceret til Xbox 360, Xbox One, Playstation 3, Playstation 4 og PC.

Xboxlife Share!

Xboxlife Share!
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support