E3: Konkurrence - Vind Turtle Beach headset og spil

Skrevet af: Morten Skou - 9. juni 2014 - kl. 10:07
Del denne artikel:
79 1

Ugen hvor E3 foregår, er som regel en fest for os gamere. Det synes vi skal fejres med en lækker konkurrence.

Opdatering
Konkurrencen er nu slut - vinderne vil blive annonceret mandag 16. juni og ligeledes få direkte besked.

Her på redaktionen så betyder E3, at vi får uhyggeligt travlt med at holde jer opdateret med alle de nyheder, trailers og andet som dukker op fra verdens største elektronikmesse.

Det som kan være med til at holde gejsten oppe for os i en travl tid, er hvis I som bruger siden, kommenterer og debatterer på de nyheder som vi skriver og de trailere vi som bliver lagt på vores efterhånden ret omfattende video sektion. Det elsker vi ganske enkelt :-)

Sådan deltager du i konkurrencen
Søndag den 15. juni trækker vi lod i blandt alle dem som har kommenteret på enten vores nyheder eller trailers her på Xboxlife.dk i forbindelse med E3. En kommentar giver et lod pr. nyhed/trailer, så det er altså din egen aktivitet, der kan give dig en fordel i konkurrencen.

BEMÆRK:
For at sådan en konkurrence kan lade sig gøre, uden at det hele går op i hat og briller, så skal vores regel om "indlæg med mening" selvfølgelig følges. Vi gider ikke spamindlæg her på Xboxlife, hverken under E3 eller på andre tidspunkter - sker det så risikerer man ikke at kunne kommentere mere, og lodderne til konkurrencen mistes selvfølgelig :-)

Der er flere præmier på højkant, hovedpræmien er et lækkert Turtle Beach Ear Force XP 510 headset og en pakke med eksklusivt XboxArt billeder.


1. Præmien:
- Turtle Beach Ear Force XP 510 headset
- Eksklusivt Xbox Art
- Dishonored "Game of the year edition"
- Farming Simulator

2. Præmien
- Eksklusivt Xbox Art
- Assassins Creed IV: Black Flag
- Minecraft

3. Præmien
- Eksklusivt Xbox Art
- Rayman Legends
- Fable Anniversary

Rigtig godt E3 og god fornøjelse!

Alle spillene i konkurrencen er til Xbox 360. For at kunne deltage i konkurrencen, skal du have en registreret bruger på Xboxlife.dk. Alle former for snyd vil resultere i udelukkelse fra konkurrencen. Vi sender hovedpræmien via Swipbox. Præmierne sendes kun til adresser i Danmark. Medlemmer af redaktionen på Xboxlife / PSlife kan ikke deltage i konkurrencerne. Vinderen af et spil med PEGI rating på 16/18+ som er under denne aldersgrænse, skal sende bekræftelse fra forældre før præmien kan sendes. Konkurrencen gælder kun kommentarer skrevet her på Xboxlife, og altså ikke Facebook eller Twitter.
Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.