Dishonored 2 officielt annonceret

Skrevet af: Morten Skou - 15. juni 2015 - kl. 06:46
Del denne artikel:
3 4

I går slap nyheden om at Dishonored 2 var på vej ud ved en fejl. I forbindelse med Bethesdas pressekonference, blev det så endelig officielt afsløret og samtidig fik vi også en trailer fra det kommende spil.

Da det første Dishonored udkom i 2012, fik det en rigtig flot modtagelse - blandt andet i vores anmeldelse herinde på Xboxlife hvor det endte ud med en overall-karakter på 8.5, nu har udvikleren Arkane Studios og Bethesda altså annonceret en efterfølger.

Desværre var de lidt sparsomme med oplysningerne om spillet, hvor vi eksempelvis stadig må vente på at få en udgivelsesdato. Til gengæld fik vi at vide at spillet foregår 15 år efter det første Dishonored og den kvindelige hovedfigur i spillet, Emily Kaldwin, som også var med i det første spil, skal redde Empire of the isles. Også Corvo fra det første spil er tilbage, men vil dog kun være spilbar i få områder af spillet.

Spillet udkommer til Xbox One, PlayStation 4 og PC. Vi holder jer selvfølgelig opdateret, når der er nyt om en udgivelsesdato. Se E3 traileren fra Dishonored 2 herunder.
Log ind og stem
4
Der er 4 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support