Hold øje med disse fem til Xbox i november

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 29. oktober 2015 - kl. 19:28
Del denne artikel:
9 6

Så er vi nået til november og det er nu, at de helt store julesællerter skydes af fra blandt andre Activision, Electronic Arts og Square Enix. Vi har fundet fem spil frem, som du skal holde godt øje med.

Årets største spil udkommer her i november – og det kan også ses på rækken af mindre spil, som der ikke er ret mange af. For hvem har lyst til, at tage kampen op med de fem nedenstående storspil, som du bør holde øje med her i november?

Xboxlife Share!

Need for Speed
Udvikler: Ghost Games
Platforme: Xbox One
Udgivelsesdato: 5. november
Se priser her

Efter et års fravær, er Need for Speed serien tilbage og igen er det udviklet af svenske Ghost Games. Selv om det måske kan ligne en efterfølger til Need for Speed: Underground, med street racing i oplyste byer om natten, så er årets Need for Speed en reboot af serien. Spillet er et open world racerspil og Electronic Arts har tidligere meddelt, at det kræver at man er online, for at kunne spille det. Lad os håbe, at EA’s servere er klar til lanceringen af årets Need for Speed.

Xboxlife Share!

Call of Duty: Black Ops III
Udvikler: Treyarch
Platforme: Xbox 360, Xbox One
Udgivelsesdato: 6. november
Se priser her

Efter sidste års lidt halv-skuffende Call of Duty: Advanced Warfare, er en af de populæreste versioner af Call of Duty serien tilbage, nemlig Black Ops. Spillet er udviklet af Treyarch og udkommer til både Xbox 360 og Xbox One, dog er der en del forskel på de to versioner. For det første, er Xbox 360 versionen udviklet af Beenox og denne version vil ikke indeholde en kampagnedel og de mange e-sports værktøjer, som Xbox One versionen vil indeholde, er heller ikke at finde i Xbox 360 versionen. Mon ikke, at dette er det sidste Call of Duty, vi får at se på Xbox 360?

Xboxlife Share!

Fallout 4
Udvikler: Bethesda
Platforme: Xbox One
Udgivelsesdato: 10. november
Se priser her

Det er ikke mere end omkring 5 måneder siden, at Bethesda for første gang annoncerede Fallout 4. Normal skal vi høre om spil af denne størrelse i flere år (vi kigger på dig Metal Gear Solid V), men det var lykkedes Bethesda at holde projektet hemmeligt, indtil kort før E3 messen i sommers. Fallout 4 kan meget vel gå hen og blive et af de største spil dette efterår.

Xboxlife Share!

Rise of the Tomb Raider
Udvikler: Crystal Dynamics
Platforme: Xbox 360, Xbox One
Udgivelsesdato: 13. november
Se priser her

På Gamescom sidste år, smed Microsoft lidt af en bombe; det nye Tomb Raider ville udkomme eksklusivt til Xbox. Efter lidt uldne svar i efterfølgende interviews, blev der sået tvivl om, hvor eksklusivt det egentlig var og i sommers fik vi så endelig et tydeligt svar: Rise of the Tomb Raider er konsol eksklusivt til Xbox i et år. En version til Windows 10 kommer i starten af 2016, mens en Playstation 4 version kommer mod slutningen af 2016. Rise of the Tomb Raider udkommer til både Xbox 360 og Xbox One – Crystal Dynamics står bag Xbox One versionen, mens Nixxes Software står bag Xbox 360 versionen. Vi ved ikke helt præcis hvad forskellene på de to versioner er, men mon ikke der er lidt forskelle, hvis man kigger godt efter?

Xboxlife Share!

Star Wars: Battlefront
Udvikler: DICE
Platforme: Xbox One
Udgivelsesdato: 19. november
Se priser

2015 er året, hvor der langt om længe kommer en ny Star Wars film – og naturligvis kommer der også et Star Wars spil. Det er udvikler af Battlefield eksperterne svenske DICE og over 9,5 millioner gamere, deltog i betaen, som startede i begyndelsen af oktober i år. DICE er kendt for, at kunne skrue en ganske solid multiplayer sammen, så mon ikke, at vi vil se millioner af spillere, spille mod hinanden i det nye Star Wars spil, når det udkommer omkring midten af november?

Andre udvalgte i november
The Peanuts Movie: Snoopy’s Grand Adventure (6. november, Xbox 360, Xbox One)
Alekhine’s Gun (10. november, Xbox One)
Professional Lumberjack 2016 (13. november, Xbox One)
The Crew: Wild Run (17. november, Xbox One)
Game of Thrones – Episode 6: The Ice Dragon (17. november, Xbox 360, Xbox One)
Kung Fu Panda: Showdown of Legendary Legends (17. november, Xbox 360, Xbox One)
The Elder Scrolls Online: Orsinium (17. november, Xbox 360, Xbox One)
One Final Breath (30. november, Xbox One)
Log ind og stem
6
Der er 6 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support