Mirror's Edge: Catalyst udskudt til maj

Skrevet af: Jakob Helms Andreasen - 29. oktober 2015 - kl. 21:24
Del denne artikel:
1 1

Den længe ventede opfølger er flyttet fra presset februar-dato til sommerudgivelse.

Mirror's Edge: Catalyst har været længe i støbeskeen, og er en af de efterfølgere, som fans virkelig har måttet vente på - dengang fans skreg efter ME2 i Xboxlife's egen E3-chat var det altså en efterfølger til Mirror's Edge, og ikke Mass Effect 2 - som blev annonceret, man håbede på.

Hidtil har Mirror's Edge: Catalyst stået til at blive udgivet 23. februar 2016 - samme dato som både Far Cry: Primal og Deus Ex: Mankind Divided - men nu er udgivelsen rykket tre måneder, til 24. maj 2016.

Udskydelsen bliver af Senior Producer Sara Jansson begrundet med, at man vil levere det bedste produkt muligt, og at spillet skal være så "underholdende, imponerende og mindeværdigt, som det kan blive". Om det kun er kvalitetsoptimering, som har rykket udgivelsesdatoen for Mirror's Edge: Catalyst, eller om udgivelsen samtidigt med to større titler også har spillet en rolle, er svært at sige - vi krydser fingre for, at Mirror's Edge: Catalyst indfrier alle forventninger 24. maj 2016.
Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support