Hvad der startede som et mod til Quake, blev hurtigt et multiplayerfænomen som en udvidelse til det prisvindende spil, Half-Life. Det er naturligvis Team Fortress, vi snakker om her og de mange personer, som har spillet det, har med længsel ventet på en efterfølger.
Det er nu 8 år siden, at Team Fortress udkom til pc, og den længe ventede efterfølger er så endelig landet, men kan det så leve op til de massive forventninger?
Rød imod Blå
Team Fortress er et multiplayerspil, som er baseret rundt omkring 2 hold, et rødt hold og et blåt hold. Et hold består af op til 8 personer, som kan vælge at spille som en ud af ni forskellige klasser, hvoraf hver klasse har sine specielle færdigheder. Der skal så spilles capture the flag, point control og territorial control.
Capture the flag er, hvor hvert hold har en kuffert med informationer, som det andet hold skal tage tilbage til deres base. Point control er, hvor det ene hold skal forsvare deres sted imod det andet hold og derfor holde dem tilbage, indtil tiden er gået.
Territorial control er dog lidt en sjov type, da det kun kan spilles på en bane, som går under navnet Hydro. Det spilles ved, at banen har forskellige områder, som er lukket af, og så snart man er færdig med at capture et sted, skal man rykke videre til det næste, da banen automatisk lukker op for det nye sted. Denne form for gameplay giver et godt og anderledes flow til spillet, som man normalt ikke har forbundet Team Fortress med før.
Im a black scottish cyclops
Da der er ni forskellige klasser, man kan vælge at spille som i spillet, vil man hurtigt finde sig en klasse, som tiltaler en selv. Heavyklassen er et muskelbundt, som bærer rundt på en kæmpestor og farlig roterende maskinpistol, han har meget i liv men bliver nemt ramt i kampens hede og bevæger sig langsomt.
Spionen er meget svag i direkte kamp, men kan så forklæde sig som en fjende og infiltrere deres base, så han kan snigmyrde dem. Scoutklassen er en spinkel og hurtigt løbende fyr, som oftest bruges til at stjæle de andres kuffert. Demoman er en sort enøjet skotte, som kan kaste rundt granater overalt, hvilket er en stor hjælp, hvis man skal forsvare et punkt.
Engineerklassen er ikke specielt god i nærkamp, men kan bygge robotter, der skyder efter fjenden eller lave ammunitionsdispensere, hvilket gør ham vigtig til forsvar af områder. Medic kan hele folk op igen, og derved spiller han en kæmpe rolle ved angreb på en base. Han kan gøre sig selv og en makker udødelige i et kort stykke tid.
Er man lidt mere for at kæmpe for sig selv, så er sniperen et godt valg, da han kan dræbe fjenderne fra lang afstand, dog kræver det en del tilvænning. Soldaten er udstyret med en rocket launcher og er mere skabt til kamp over mellemlange distancer. Sidst men ikke mindst har vi Pyro, som er udstyret med en stor flammekaster og gør sig gældende som den farligste at møde i nærkamp.
Uden sammenhold er I intet!
Det geniale ved spillet her er, at selvom de 9 klasser virkelig er vidt forskellige, så er der ingen, der er stærkere end den anden, da balanceelementet virkelig er toptunet her. En sniper kan dræbe en heavy med et velplaceret skud i hovedet, mens sniperen har svært ved at opdage en spion, som sniger sig ind på ham. Dog er det svært for spionen at dræbe en Heavy.
To klasser kan dog også gå sammen og danne en drabelig blanding, det nok bedste eksempel kommer i form af en Medic og en Heavy. Medicen kan stå bag en mur og hele Heavyen, som er i kamp mod de andre, derved vil de have en væsentligt større chance sammen. Medicen kan dog også efter lidt tid gøre dem begge udødelige.
Som en meget generel ting er vejen til succes ikke hvem, der kan skyde flest, men derimod er det det hold, som kan finde ud af at samarbejde for at overtage det andet holds kuffert eller base. Specielt hjælper det meget, hvis ens holdkammerater har et headset og kan finde ud af at samarbejde.
Et spil som intet andet
Noget af det, som giver Team Fortress 2 sin charme, er den helt unikke stil som spillet følger. Det ligner noget som kunne være trukket ud af en Pixar film såsom The Incredibles, og på samme måde hjælper denne stil meget på, hvordan det er at spille.
De ni klasser har alle ting, som gør dem nemme at kende fra afstand af og hvilket hold de er fra, så det er sjældent, at man kommer til at skyde på sine venner, med mindre man selvfølgeligt mener, at de er en spion. Spillet ser også helt og aldeles fantastisk ud i action.
Det hele kører flydende, og der er ingen slowdowns i den rigtig pæne grafik. Dog mangler der en del antialsing, så det kan til tider være lidt pixeleret, men spillet er stadigvæk utrolig pænt og et af de mest grafisk anderledes spil vi har set i et langt stykke tid.
En begrænset fornøjelse
Selvom Team Fortress 2 er et supersjovt spil, så mangler spillet desperat flere baner, der kan spilles på, da det kun kommer med seks baner. På de seks baner kan man også kun spille en gameplayvariant, hvilket begrænser det hele lidt.
Dog skulle der angiveligt udkomme gratis baner til download i fremtiden, men desværre er det en noget sløv start. Et andet stort problem er de ofte meget voldsomme lags, som forekommer når man spiller i spil med mere end 10 spillere, og ofte bliver man endda smidt ud på grund af det.
Det er også svært at finde et spil, da man oftest må søge en del gange, før den overhovedet finder noget til trods for, at man lige før har set ca. 10 servere med meget få spillere i. Der skulle dog være et fiks på vej til at løse problemet, men i skrivende stund er der ikke noget at råbe hurra for.
Vanedannende sjovt
Til trods for de problemer, der huserer med forbindelsen til serverne, så skal det på ingen måde forhindre, at man kan have det sjovt, for når det kører, så har man det fantastisk sjovt. Man vil komme ud for det ene fantastiske øjeblik efter det andet, og det er svært at slippe igen, når man først er faldet i fælden.
Hvis de kan få flere baner og fikset serverproblemerne, er det nok et af dette års bedste multiplayerspil, vi har at gøre med.
Facebook
Twitter
