State of Decay

Anmeldt af: Jakob Helms Andreasen - 11. juni 2013 - kl. 12:17
Del denne artikel:
12 0

Zombierne angriber igen-igen. Kan Undead Labs puste nyt liv i genren?

Bilen slingrer hen ad vejen, smurt ind i blod, men den sidste zombie er for længst kastet af. At kalde missionen vellykket er at overdrive; ethvert skud tiltrak endnu en zombie, og til sidst måtte spaden trækkes frem. Der sidder to fremmede på ladet, som mangler et sted at bo. Ekstra hænder er altid velkomne. Rygsækken er fyldt med vigtig medicin, og tager man det i betragtning, er det svært ikke at se på det hele som en succes. Morgensolens stråler rammer så småt vejen, og hvis man forsøger at ignorere motorstøjen kan man lige knapt høre et par stille toner fra en mundharmonika. Et lille smil trænger sig frem på læberne, da bildøren åbnes i et forsøg på lige at klaske én ekstra zombie. Det hele skal nok gå i sidste ende.






State of Decay er et tredjepersons action-spil, med fokus på overlevelse i verden, hvor de døde er begyndt at gå igen, ganske som vi kender det fra så mange spil og film med zombier. Udviklerne Undead Labs kalder endda spillet for en overlevelses-simulator. Spillet starter ud med, at man som figuren Marcus er på fisketur med kammeraten Ed. Det forvandler sig naturligvis hurtigt til zombiejagt i stedet, og inden man ved af det, er man blevet dagens mand i skysovs og en del af sit helt eget lille samfund af overlevende mennesker.

Det meste af spillet går egentlig ud på, at man skal forsøge at få det her samfund til at køre rundt, hvilket fungerer utroligt godt. Man er nødt til at tage ud og hente de ting, som samfundet har brug for; f.eks. mad, byggematerialer og medicin. Byggematerialerne kan naturligvis bruges til at bygge nye faciliteter i ens lille hjem, såsom en have, som man så kan høste mad fra.






Man er altså konstant i gang med at forsøge at udvide og forbedre ens lille samfund, samtidig med at man er nødt til at holde gode relationer med de andre små samfund, sørge for sikkerheden ved at dræbe zombie-horder, samt selvfølgelig at finde kilden til hele ulykken og finde ud af, hvad man skal gøre på langt sigt. Ud over at forbedre samfundet som en helhed, er man naturligvis også nødt til at bygge relationer op med de individuelle personer. Dette munder ud i, at en figur bliver ens ven, og så bliver en spilbar figur. Man kan til hver en tid skifte mellem alle ens spilbare figurer og det giver en følelse af, at alle figurerne er vigtige.

På gameplayfronten er State of Decay simpelthen det definitive zombie-spil. Der er hentet inspiration fra spil som Dead Rising og Left 4 Dead, mens inspirationskilder som Zombieland og The Walking Dead er blevet brugt på TV-fronten. Resultatet er yderst smukt. Man føler at de andre mennesker, som er en del af ens lille gruppe af overlevende, er vigtige og man forsøger febrilsk at få fat i materialer, så der f.eks. kan bygges senge til alle – fordi hvis der ikke er senge til alle, risikerer man naturligvis at ens figurer bliver væsentligt dårligere i kamp og hurtigere bliver trætte.






Samtidig er det ren glæde bare at springe ind i en sportsvogn og køre nogle zombier ned og kampene mod de levende døde føles præcist som de skal. De er svage alene, men hvis man ikke passer på, så er man hurtigt omringet, mens man forsøger at smadre zombier med en hockey-stav, som er ved at knække – og det kan være fatalt.

Spillet har dog visse problemer, som sætter et par skår i glæden. Det meste af det er grafiske småfejl og ting, der lige pludseligt popper op ud af ingenting, men det sker også, at visse ting har forkerte lyde, samt at figurer sidder fast i diverse ting og ikke helt kan finde ud af at komme fri. Problemerne er talrige, men alt i alt ikke andet end små irritationsmomenter, som ikke helt kan ødelægge den oplevelse, som State of Decay ellers får bygget op. Man bliver dog trukket voldsomt ud af spillets atmosfære, når ens bil bliver skudt op i luften, fordi man rammer en bænk efter et hop, når en zombie forsvinder ned gennem et gulv, eller når man oplever at grafikken hakker, hvilket sker ofte, hvis man f.eks. har en masse ikoner på ens mini-map eller lignende, hvilket egentlig ikke burde ske. Heldigvis er det ikke noget som sker decideret ofte, men når det sker, er det meget svært ikke at bemærke det.

De få grafiske fejl bliver dog ikke just bedre af, at spillet egentlig ikke er specielt kønt. Man kan godt mærke, at der ikke er tale om et spil med et million-budget, men om et produkt udviklet af et lille, ukendt udviklerfirma. Ikke desto mindre burde der være lagt mere arbejde i at få zombierne til at se en hel del mere drabelige ud, for eksempel. Undead Labs har forsøgt at få det meste ud af det de har og alt taget i betragtning, så ser spillet ikke helt dårligt ud, men den grafiske side er en af punkter, hvor man godt kunne have givet den en lille tand ekstra.

Lydmæssigt fungerer spillet dog meget godt. Zombierne larmer, det samme gør ens våben, og motorstøjen er høj, i et forsøg på at gøre spillet ’realistisk’. Specielt hvis man sidder med at par gode høretelefoner fungerer det godt, specielt fordi at lyden generelt er sparsom i et forsøg på at skabe en god stemning. Der kan tit være næsten stille, men man kan altid lige høre en zombie i det fjerne eller lignende, som minder én om, at en zombie kan ligge på lur lige rundt om hjørnet.






Selvom at zombier efterhånden er gået hen og blevet det nye sort, så formår State of Decay stadigvæk at imponere, fordi det føles som zombie-spillet over alle zombie-spil. Spillet formår at bygge et forhold, ikke bare til en figur, men til et helt samfund, blandt andet ved at gøre langt de fleste af spillets figurer spilbare. Tit føler man, at Undead Labs simpelthen har sat sig godt ind i zombie-genren og brugt tydelig inspiration til at hente det bedste fra andre spil og film – hvilket bestemt ikke er en dårlig ting. Det er fine detaljer, som gør, at State of Decay er så godt, som det nu engang er.

Det er utroligt ærgerligt at State of Decay lider af de fejl, det nu engang gør, for ser man bort fra dem, så er der egentlig ikke så meget andet man kunne ønske sig – for disse fejl og mangler er en af de få ting, som holder State of Decay tilbage fra de helt store point. Jeg har fuldt ud nydt al den tid, jeg har brugt på spillet, og jeg kan varmt anbefale alle at sætte sig ned og nyde et af de helt gode zombie-eventyr, hvis man altså er typen, som kan vende sig til, at figurer kan dø permanent.






Nogle vil måske studse over prisen på 1600 Microsoft Points, som trods alt er højere end de langt de fleste andre Xbox Live Arcade-spil – jeg undre mig kun over, hvorfor State of Decay ikke er hovedtrækplasteret i dette års Summer of Arcade, for der er ingen tvivl om, at spillet er de 1600 Microsoft Points værd, og at det helt klart er en af de bedste singleplayer-oplevelser vi har set i lang, lang tid på Xbox Live Arcade – og at det er flere mil bedre end mange af de titler, man kan finde ude i de fysiske butikker til en langt højere pris.

State of Decay er ude nu på Xbox Live Marketplace, hvor det kan købes for 1600 Microsoft Points.
+ Enhver zombie-fans våde drøm, meget at give sig i kast med, knytter spilleren til en hel gruppe mennesker
Hakkende grafik, man møder til tider småfejl.
Gameplay:9.0
Grafik:6.5
Online:-
Holdbarhed:7.5
Overall 9.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.