Prey

Du er på en forsøgsstation i rummet. Noget er gået grueligt galt, og du er tilsyneladende den eneste overlevende - desværre uden at vide ret meget om hvilke hændelser der ligger bag situationen, selvom du tydeligvis er en central skikkelse. Din opgave nu er at finde ud af hvad der er sket, og hvordan du kan forhindre, at situationen eskalerer yderligere. Du finder ret hurtigt ud af, at en fremmed livsform, der tydeligvis ikke er venlig stemt, kan skifte form, hvilket gør det til en lidt nervepirrende oplevelse at udforske rumstationen. Den kaffekop, kuglepen eller førstehjælpskasse man griber ud efter kan nemlig på en brøkdel af et sekund forvandle sig til et dødbringende monster. Det får en til at fare frem med lempe.




Jeg vil ikke komme så meget mere ind på historien, da det vil være synd at afsløre for meget. Historien er absolut et stort plus, hvor man hele tiden er spændt på, hvad der nu sker. Netop som man tror, at man har styr på det, udvikler det sig i en ny retning, og forfatterne hos Arkane Studios formår virkelig at brygge en god historie sammen. Den fortælles i en god blanding af videoklip, lydfiler, dokumenter og selvfølgelig sekvenser, hvor du tager hovedrollen. Det betyder, at de nysgerrige har rig lejlighed til at udforske alle kringelkroge og få det fulde billede, mens de mere utålmodige sjæle kan ignorere alle detaljerne og nøjes med de store træk. Det er en god måde at fortælle historien på, som sikrer at langt de fleste vil finde den fornøjelig og spændende. Der bliver lagt op til, at man læser alle emails og dokumenter man kan komme i nærheden af, da mange passwords, smutveje og tips gemmer sig her. Man kan sagtens klare sig uden, det begrænser bare ens muligheder. En stor del af spillet er altså at udforske stationen, og man kan få meget tid til at gå med blot at undersøge ting uden egentlig at drive historien fremad. Jo mere man udforsker, jo flere muligheder får man, når man står over for situationer, der skal løses. Der er altid alternative måder at løse en opgave på. Jeg oplevede ofte, at en situation virkede urimelig svær, fordi jeg valgte den ligefremme metode, der indebar at nedkæmpe alle monstre i nærheden. Tænkte jeg mig lidt om, var der ofte en alternativ metode, der indebar mindre direkte kampe og dermed bedre overlevelsesmuligheder. Jo mere jeg havde udforsket inden, jo flere muligheder åbnede der sig for mig.




Man skal ikke forvente, at Prey er et skydespil. Bevares, man render rundt på en forladt rumstation og skyder fremmede livsforme, men det er altså ikke her Arkane Studios har lagt deres energi. Våbnene er ikke specielt effektive, og kampene bliver oftest blot en panisk affyring af ammunition med de våben, man lige har til rådighed. Det virker, men bliver aldrig rigtig sjovt. Så er det langt sjovere at finde alternativer til volden eller alternativ vold, der ikke inkluderer skydevåben. Undervejs i spillet får du mulighed for at åbne op for nye færdigheder, og hvad du vælger har stor betydning for dine muligheder i spillet. Vil du være god til at hacke computere, løfte tunge ting (der tilfældigvis ofte spærrer for vigtige døre) eller reparere maskiner? Dit valg har som sagt stor betydning for hvilke muligheder du har i spillet, så der er god mulighed for at tilpasse spillet til ens personlige spillestil. Jeg fandt de sekvenser hvor man ikke kunne undgå ildkampe for spillets svageste del, og det trækker lidt ned, at der trods alt var forholdsvis mange af disse situationer. Jeg er godt klar over, at det er en vigtig del af spillet at monstrene overrasker dig, så det bliver en kamp på liv og død, men så burde gameplayet understøtte det lidt bedre. Du får forskelligt udstyr til at klare dig igennem strabadserne, og du kan også selv lave udstyr og opgraderinger. Til dette formål indsamler du alverdens skrammel, som du så kan omsætte til ressourcer og bygge om til nyt. Et ret simpelt men velfungerende system med det ekstra spændingselement, at ethvert stykke skrammel du bøjer dig ned for at samle op, kan vise sig at være ude på at slå dig ihjel.




Det er ikke for sarte sjæle, at rende alene rundt i en menneskeforladt og mystisk rumstation fyldt med uhyggelige væsner, der forsøger at tage livet af dig. Især ikke når disse væsner kan ligne en svensknøgle det ene øjeblik og kaste sig over dig det næste. Samtidig forsøger en kunstig intelligens at hjælpe dig med at finde hoved og hale i det hele, og den ved du heller ikke helt, om du tør stole på. For at fuldende billedet har du også lagt små spor til dig selv, som jeg heller aldrig helt blev tryg ved. Man ved aldrig helt hvad der foregår, og Arkane Studios har formået at skabe en virkelig fed paranoid stemning, hvor man aldrig helt bliver tryg ved noget som helst. Denne stemning underbygges af en flot opbygget rumstation, som er fyldt med små hints til hvad der er sket. Kigger man ordentlig efter, ved man hvorfor lige netop dette rum har brændt, eller hvorfor denne person blev fanget i et afspærret område og døde.




Grafisk er der intet at udsætte på spillet. Det er flot og stemningsfyldt, og lyseffekterne udnyttes fint. Det er ikke helt oppe og ringe rent teknisk, men absolut på et godkendt niveau. Selve rumstationen er varieret i dens udseende, hvilket man ikke er helt vant til, men det virker troværdigt. For hvis dette var en rumstation, hvor folk levede og arbejdede, så ville der selvfølgelig ikke kun være laboratorier og værksteder, men også beboelse og underholdningsområder. Lydbilledet er på samme niveau som grafikken -altså absolut godkendt. Stemningsfuld musik men med fokus på lydeffekterne, som ofte giver det første tegn på, at der er et eller andet galt. Det samlede billede er en rigtig god atmosfære hjulpet godt på vej af veldesignet lyd og billede.




En ting, der trækker lidt ned på spillet, er dets lange loadtider. Når man bevæger sig fra et område til et andet, er der ofte en pause på op til 1 minut, hvor der intet sker. Det syntes jeg ikke rigtig kan forsvares. Det er pænt store områder med masser af effekter og lys, men der er andre mere grafisk imponerende spil, der ikke kræver de samme loadtider. Det er dog især når man dør, at de lange loadtider genererede mig. Ofte havde jeg bragt mig selv i en situation, som ikke var helt nem at overleve, og jeg døde 4-5 gange lige efter hinanden. Det gav altså ret meget ventetid, mens jeg ventede på at spillet blev klar til at jeg prøvede igen med en ny taktik.




Arkane Studios kan deres kram, hvilket de har vist med Dishonored serien, og Prey er endnu et bevis på dette. Det kan vel bedst beskrives som en blanding af System Shock, Bioshock og Half-Life bygget med erfaringerne fra Dishonored. Det fungerer rigtig godt, især fordi historien er interessant, og måden du oplever den på vil være din egen. Der er masser af variation i gameplayet, men kun i den forstand, at du med dine færdigheder sporer dig ind på en bestemt spillestil, og den vil så naturligt blive din fallback-metode til at klare dig igennem - i hvert fald i første gennemspilning, for Prey lægger kraftigt op til, at vil man opleve det hele, så kræver det mere end en gennemspilning. Selve actiondelen er ikke specielt spændende og det trækker lidt ned, men der er masser af andre interessante ting i spillet der trækker godt op, og helhedsindtrykket er et godt, solidt og underholdende spil.