Nu skal det hele ikke ende som en sammenligning mellem FIFA og PES, for PES er et udmærket fodboldspil, som sagtens kan stå på egne ben. Det kan egentlig siges sådan her; alt hvad der foregår udenfor banen, der vinder FIFA klart, med flotte menuer, glimrende spilmuligheder (Ultimate Team), alle de rigtige spillere, alle de rigtige klubber og massevis af stadions. Så snart vi bevæger os ind på banen, så vinder PES, da det har evnen til at frembringe det smil på læben og den glæde, som fodbold gerne skulle vække i os alle. Så kan det godt være, at jeg ikke kan spille med Liverpool, men nøjes med Merseyside Red - og det irriterer mig vildt at jeg skal spille med sådan et Mickey Mouse hold uden et rigtigt navn, men så snart jeg kommer ind på banen, glemmer jeg alt om det, da fodboldspillet her føles så ægte og medrivende.
Man føler man har den rigtige kontrol over ens spiller, indlæg fra fløjen krummer ind bag forsvaret på den rigtige måde, dybdestikninger og tværafleveringer over 35 meter føles helt rigtige, angriberne har ikke overnaturlig boldkontrol, ingen angreb føles ens da det virker som om, at ens medspillere altid løber i nye mønstre og der er ingen usynlige kræfter på spil, som gør at min spiller pludselig ikke vil løbe som jeg gerne vil have det. Man føler sig i fuld kontrol og den plan man har for angrebet, kan man føre ud i livet og derfor er glæden så meget større, når man så tyrer kuglen i rusen fra kanten af feltet. Det føles ganske enkelt som rigtig fodbold - så længe vi er på banen.
PES 2015 er dog ikke helt uden licenser; vil man spille UEFA Champions League og Europa League, så er det her det foregår. Der er dog også hold, spillere og stadions som har de rigtige navne og udseender. I alt er der 17 stadions hvoraf 12 af dem er rigtige stadions og hele den spanske La Liga og italienske Serie A, har alle hold de rigtige, mens kun Manchester United er repræsenteret fra den engelske Premier League.
Der er massevis af timer gemt i PES 2015, som er fyldt med forskellige spilmuligheder. Man kan spille online mod andre spillere over Xbox Live i 10 sæsoner, deltage i online turneringer og op til 22 spillere kan spille en kamp, hvor alle styrer hver sin spiller. Man kan som nævnt deltage i Champions League, Europa League, men også i AFC Champions League og Copa Libertadores, som er henholdsvis asiens og Sydamerikas svar på Champions League.
Endelig er der myClub, som er PES 2015's svar på Ultimate Team, der er Become a Legend, hvor man skal styre en enkelt spiller igennem hans karriere og Master League, hvor du som manager skal styre alt omkring klubben, for eksempel indkøb og salg af spillere, hvordan træningen skal forløbe og massevis af andre ting. Der er flere andre mindre spilmuligheder, som træning og træningskampe, så der er bestemt nok at kaste sig over i PES 2015.
Så kommer vi til det punkt, hvor PES halter langt efter FIFA, nemlig præsentationen. Det er langt fra alle spillere, som ligner de rigtige spillere - for eksempel Ronaldo og Robben ser fremragende ud, men de andre spillere, som Konami ikke har fået licenser til, kan de ikke have brugt meget energi på. Grafikken når man er på banen er heller ikke overbevisende. Den fungerer som den skal og spillernes animationer er fine, selv om de kan være lidt stive i det - og det samme kan siges om tilskuerne. Grafikken er funktionel, men ligner noget der vi vil kunne finde i et lignende spil for nogle år siden. Menuerne er rædselsfulde, men de fungerer da i det mindste som de skal. Disse tarvelige menuer er dog ikke med til at gøre Master League delen, hvor man fungerer som manager, specielt spændende, da meget af tiden foregår i disse menuer, når man handler med spillere og planlægger træningen osv. Lydsiden er lidt bedre, med god og stemningsfuld lydkulisse fra tilskuerne, mens kommentatorerne gør et fornuftige arbejde, selv om det mange gange lyder som om, at de ikke rigtigt gider at være på stadion den dag.
I menuerne irriterer det mig, at der ikke er de rigtige spillere på mit hold, at mit hold ikke har det rigtige navn og det rigtige stadion ikke er der. Det er som at spille et rallyspil med radiostyrede biler, som ligner rallybiler - det er ikke helt rigtigt og det ødelægger det ganske enkelt for mig. Som sagt, er det dog er muligt at finde hold med rigtige spillere og det rigtige holdnavn, men hvis jeg nu vil spille med mit favorithold fra Liverpool (og jeg taler ikke om de der andre fra Liverpool), så må jeg altså spille med Merseyside Red. De unævnelige hedder i øvrigt Merseyside Blue.
Men al irritationen forsvinder som dug for solen, så snart fløjten lyder på banen. Selve fodboldspillet, og det som det hele i virkeligheden drejer sig om, er fremragende i PES 2015, hvor man føler at man har fuld kontrol over kampen, over ens spillere og over hvordan kampen udfolder sig. Udfolder den sig ikke som man havde ønsket, er det ens egen skyld og ikke en usynlig kraft der pludselig forhindrede mig i at løbe eller tage den dribling som jeg havde sat mig for at lave.
PES er langt fra perfekt og jeg ville have ønsket, at Konami havde lagt lige så meget arbejde i præsentationen af spillet, som de har i selve gameplayet. Den våde drøm ville være, hvis PES og FIFA blev forelsket i hinanden og fik et lille fodboldspil, som fik FIFA's smukke udseende, men spillede som PES - ville det ikke bare være fantastisk?
Facebook
Twitter
