NFL Tour

Anmeldt af: Morten Skou - 11. februar 2008 - kl. 05:39
Del denne artikel:
12 0

Electronic Arts er igen på banen med en ny titel, som man uden tvivl godt kan forvente vil gå hen og blive til endnu en årlig udgivelse.

Electronic Arts er igen på banen med en ny titel, som man uden tvivl godt kan forvente vil gå hen og blive til endnu en årlig udgivelse. Denne gang er der tale om NFL tour, som vel egentlig er en slags fornyelse af den gamle NFL Street serie bare til næste generation af konsollerne.

Lad det være sagt med det samme, NFL Tour er et arcade NFL spil, som kun har meget få ting til fælles med Madden NFL, der vel efterhånden nærmest kan betegnes som en NFL simulator med uhyre mange detaljer. Det, som NFL Tour kan, er, at hvem som helst kan tage en controller i hånden for efterfølgende hurtigt at komme i gang med at spille. Dermed også sagt, at spillets brug af controlleren er enormt simpel.

Spillet har flere forskellige spillemodes. Naturligvis er der mulighed for at spille en enkelt kamp enten imod computeren eller imod en ven. Dette er en god måde at komme godt i gang med spillet på, specielt hvis man ikke har det store kendskab til NFL og derfor lige skal bruge et par minutter på at lære reglerne. Den anden spillemode, som er en slags karrieremode, er ”Tour mode”. Her opretter man sin egen karakter, og vælger hvilket hold og position man ønsker at spille på. Derefter skal man igennem en lang række scenarier, hvor man skal spille imod forskellige hold og samtidig opfylde bestemte kriterier for succes. Et kriterium for succes kan være, at man starter med at være 7 points bagud i en kamp men så stadigvæk skal nå at vinde den.





Til forskel fra de rigtige NFL-regler spiller man i NFL Tour kun 7 mod 7, og ting som kickoff og fieldgoals er blevet udskiftet med, at man blot kaster bolden af sted, og så er spillet ikke opdelt i quarters men blot i to halvege. Banen er naturligvis også en del mindre. Dette gør, at gameplayet bliver enormt hurtigt og actionfyldt – der går mildest talt ikke noget tid til spilde. Inden hvert spil (en del af kampen) vælger man, hvilken taktik man ønsker at anvende til netop det spil og går efterfølgende straks i gang.

Når man har fået spillet i et par timer og er klar til de rigtige udfordringer - rigtige modstandere - så er der naturligvis mulighed for at kaste sig ud i onlinespil over Xbox Live. Der er mulighed for at spille både Unranked og Ranked spil, det hele bliver naturligvis lagt op på leaderboards, som alle kan se. Som traditionen inden for NFL vel nærmest dikterer, så er der en lang række forskellige leaderboards, og man kan se statistik for rigtig mange forskellige områder af sin onlinekarriere.





Party Party
Det er også blevet til to party-modes, nemlig Smash & Dash og Redzone Rush. I Smash & Dash løber man rundt i en rund arena, og det gælder så om at undgå at blive tacklet af sin modstander og helst nå igennem så mange bonusfelter som muligt – vinderen er den spiller med flest points til sidst. Redzone Rush går ud på, at man skal forsøge at lave touchdowns, igen uden at modstanderen får tacklet dig, og omvendt. Begge er faktisk ganske underholdende, dog er det lidt syndt, at man ikke kan spille dem online over Xbox Live.

Nu er NFL Tour som sagt et NFL arcade spil. Det betyder naturligvis, at der er tilføjet lidt ekstra for at pifte det lidt op. Blandt andet kan man tackle sine modspillere ved at banke dem ind i de vægge, som omslutter banen, man spiller på. Det er rent faktisk også muligt at løbe op ad væggen, hvis man selv løber med bolden, for på den måde at undgå modstandernes tacklinger.

Rent grafisk er spillet super flot. Der er ikke nogle nævneværdige problemer med det lige bortset fra, at det ville være rart, hvis man havde haft mulighed for at trykke sig forbi de meget langsommelige præsentationer af stadions, som kommer i starten af hver kamp.





Verdens mest belastende kommentator... nogensinde.
Lyden i NFL Tour er ganske udmærket, dog kunne de godt have droppet at bruge en kommentator på kampene. Det lader nemlig til, at udviklerne med vilje har gjort kommentatoren så irreterende som muligt, og gentagelserne af det han siger sker ganske enkelt for ofte. Som om det ikke er nok, så kommer der tit kommentarer fra kommentatoren om gentagelserne som for eksempel ”The more you play the game, the more often I will repeat myself” og ”Did I say that before?”. Man kan heldigvis skrue helt ned for kommentarerne, en ting man fristes til at gøre allerede efter den første halvleg er overstået.

Alt i alt er NFL Tour et rigtig underholdende spil. Dog vil fans af Madden NFL og lignende spil nok ikke kunne se det sjove i NFL Tour, da det er enormt simpelt at spille, og der er et begrænset antal strategier og ingen muligheder for at individualisere sit hold.
Fakta
NFL Tour

NFL Tour

PlatformXbox 360
UdviklerElectronic Arts
UdgiverElectronic Arts
Spillere1-2
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 3
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:7.0
Grafik:7.5
Online:7.0
Holdbarhed:6.5
Overall 6.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.