My Time At Portia

Anmeldt af: Frank Fristed Pedersen - 18. april 2019 - kl. 18:54
Del denne artikel:
1 3

Flyt et nyt sted hen, mød nye mennesker og lær nye færdigheder. I My Time At Portia får du chancen for et andet liv med dit eget værksted. Vi har prøvet det og har en mening.

Du har aldrig kendt din far, men han har efterladt sit værksted til dig, så du drager til Portia for at overtage det. Det er ikke just nogen original eller opfindsom historie, men det er altså præmissen for My Time At Portia. Det er som om, at denne genre af spil bare skal starte på denne måde. Du arver altså ikke en farm denne gang, men et værksted, og det ændrer selvfølgelig lidt på gameplayet. Men i mine øjne ikke nok til at spillet skiller sig ud fra sine forgængere, såsom Harvest Moon, Stardew Valley og Animal Crossing. Det er lidt en skam, for jeg sad, på trods af nye idéer, hele tiden med fornemmelsen af at have oplevet det hele før.




Du arver som sagt et værksted, og så snart du ankommer, bliver du introduceret til en masse mennesker i dette ret charmerede område, som du nu bor i. En del af spillet er at lære disse mennesker at kende og udbygge dine relationer til dem. Det er ikke noget man bare lige gør. Der er mange personer at holde styr på og snakke med, og de har hver deres agenda og interesser. Nogle af de første du møder er den lokale værkstedsforening, hvor man kan få forskellige job. Hver dag, undtagen i weekenden, kan du hente et nyt job, som giver erfaring, penge og omdømme. Ud over disse jobs, støder du også ofte på personer, som har brug for din hjælp på en eller anden måde. En måde, som næsten altid involverer at bygge noget på dit værksted.

Som det er set før, er der en masse forberedelser der skal gøres for at kunne bygge de ting, man har brug for. Der skal bygges forskellige maskiner, der skal indsamles en masse råvarer og den eneste hjælp man får til dette, er en journal efterladt af sin far. Der er en forholdsvis skarp indlæringskurve, som betyder, at man nemt kommer til at spilde tid og arbejde ret uhensigtsmæssigt i starten. Men efterhånden som man får styr på begreberne, ressourcerne og maskinerne, begynder det hele at give bedre mening, og man ender med et ganske effektivt værksted.




Du vil ofte drage ned i grotter - eller nærmere miner - for at finde ressourcer, og nede i disse grotter vil du finde gamle genstande, som du skal bruge for at opfinde nye ting og maskiner. Der er to forskellige fraktioner i byen, som har en mening om disse ting, som ikke er helt ufarlige. Det tekniske videnskabscenter, som mener logisk tænkning og påpasselighed er nødvendig for at høste fordelene af dem, og så kirken, som mener de er en del af en religion fra gamle tider og derfor skal behandles med den rette ærbødighed. Hvem du vælger at fokusere på er helt op til dig, men jeg syntes ikke, at det gav den helt store forskel. Det betyder selvfølgelig noget for hvem i byen du nemmeste bygger relationer til, men derudover er denne potentielle konflikt ikke rigtig udnyttet.

Du vil hurtigt finde ind i en rutine, hvor du står op hver dag og har bestemte mål, du vil have gennemført inden dagen er omme. Den bliver sjældent brudt, men der er forskellige begivenheder, der finder sted med jævne mellemrum, såsom fisketurneringer, som bryder rutinen lidt hvis man ønsker det. For man kan selvfølgelig ignorere disse begivenheder og blot fortsætte med sit arbejde på at gøre værkstedet til det førende i området. Men da relationer er ret vigtige, vil det blive bemærket, hvis du ikke deltager i de sociale arrangementer. Det viser en verden, hvor der er tænkt over tingene, og hvor systemerne hænger sammen, også selvom de i starten virker meget kaotiske og usammenhængende. Men man lærer det langsomt at kende, og med langsomt mener jeg langsomt. Det er nok min største anke til spillet. Alt tager bare tid – selv simple opgaver griber om sig, og fremdriften virker oftest ret minimal, og der skal spenderes mange timer i spillet før det for alvor folder sig ud.




Der er masser af interessante personer, begivenheder, områder og historier at finde i Portia. Men du bruger så meget tid på dit ”arbejde” med værkstedet, at de aldrig rigtig indtager scenen. Der går så lang tid mellem dine samtaler med specifikke personer, at historierne flyder ud i hinanden, og man får aldrig rigtig tid til at nyde dem og udforske dem. My Time At Portia vil en masse ting, og det lykkedes med en masse ting, men det er altså ikke ubetinget godt, for det betyder at det mister lidt fokus. Så kan man selvfølgelig vælge sit eget fokus, og det er måske hvad udviklerne har sigtet efter? Hvis det er, så fremgår det ikke særlig tydeligt. Man famler meget rundt i blinde og får sjældent tingene ordentligt forklaret. Nu hvor jeg har nævnt det med tiden, så vil jeg også nævne loadtider. Når man går fra det åbne område ind i en bygning (og ud igen), så møder man en load-skærm. Det tager 4-5 sekunder hver gang, og det er simpelthen for lang tid. Umiddelbart virker det måske rimeligt nok, men man render rigtig meget ud og ind af bygninger, og det blev et virkeligt irritationselement for mig.




Spillet har den magi, som tidligere spil i genren, er kendte for. Det med lige at skulle klare en dag mere inden man slukker sin Xbox - det rammer udviklerne ret godt. Der er altid noget man lige skal gøre færdigt, og er man først kommet i gang med spillet, så er det svært at slippe. Så det er bestemt ikke fordi My Time At Portia er et dårligt spil, selvom det måske har lydt sådan indtil nu. Det er et godt spil, og man vil gerne finde ud af alt man kan om denne charmerende verden, man er endt i. Der er nogle nye måder at gøre tingene på, så det er ikke blot endnu en kopi af tidligere succeser. Det går sine egne veje, men selve de vanedannende grundelementer er der ikke pillet ved, og derfor virker det.

Grafisk og lydmæssigt er der ikke så meget at sige om spillet. Det er meget fint at kigge på, men på ingen måde imponerende. Lyden er ok, men heller ikke her er der gjort noget ud over det basale man kan forvente. Måden man bygger på er ret interessant og lidt nemmere at finde ud af end tidligere spil af denne type. I hvert fald de store træk, og studerer man journalen og sine maskiner ordentligt, så er det faktisk til at regne ud. Men menuerne er jeg ikke specielt imponeret af. De er ret upraktisk designet, og noget så basalt som ens inventory er et rod, som man bruger alt for meget tid på. For at bruge en ting, skal den være i ens hotbar, og er den ikke det, så kræver det faktisk en del controllerarbejde at få det til at ske. Jeg brugte meget tid - alt for meget tid - på at flytte rundt på items, både i min rygsæk og i forskellige kister rundt omkring, og det er altså bare ikke særlig sjovt.




My Time At Portia er et ganske godt spil, som bringer lidt variation til denne genre. Grundlæggende er det noget vi har set før, men spillet skiller sig nok ud til, at det ikke blot er en kopi. Det har dermed også de samme fordele og ulemper. Har du nydt nogle af de forrige spil i genren, så vil du sikkert også kunne lide dette spil - hvis ikke, så er der ikke noget i My Time At Portia, som vil få dig til at skifte mening. Personligt er jeg ved at være lidt træt af denne genre, og det har nok sat sit præg på karaktergivningen.
+ Spændende verden, godt byggesystem
Upraktisk gemme-funktion, load-tider
Gameplay:7.0
Grafik:6.0
Online:-
Holdbarhed:7.0
Overall 7.0
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.