Det første man får øje på, når man for første gang starter en kamp i Madden, er den forbedrede præsentation. Udviklerne fra EA Tiburon har arbejdet tæt sammen med legendariske NFL Films for at skabe en oplevelse, der er så tæt på virkeligheden som muligt. Det betyder masser af nye kameravinkler, billeder af stadion, spillere, kampstatistikker, divisionsstillinger under kampen, og meget andet. Resultatet er da også slående, selvom den grafiske del ikke er forbedret synderligt, hvis man ser bort fra 3D græs, så er kameravinklerne med til at give en følelsen af, at man sidder og ser en Football kamp. Selvom den nye præsentation er en ganske mærkbar opgradering, endte det ret hurtigt med at jeg skippede forbi alle de små mellemsekvenser, da de tager en del af selve spilletiden på banen væk.
Et område der til gengæld godt kunne bruge en opgradering, er kommentatorerne. Igen i år finder vi Chris Collinsworth og Gus Johnson i kommentatorboksen, og det kunne ærlig talt godt være bedre. Har man spillet sidste års version af spillet, går der ikke andet end et par minutter før man begynder at høre gentagelser. De nye bider af kommentarspor, der er blevet optaget til dette års udgave er sparsomme, og der går ikke mange kampe før jeg blev træt af introduktionerne af stadion, og specifikke spillere, da der absolut ingen variation er her. Jeg forventer ikke, at kommentatorerne skal kunne være lige så præcise som de er i virkeligheden, men det er en skam at en fyr som Gus Johnson ikke kommer mere til live. Soundtracket derimod er spækket med genialitet, i hvert fald hvis man er til Hip/hop. Som Hip/hop fan glædede det mig af finde kunstnere som Nas, Common, A Tribe Called Quest, samt Pete Rock & C.L. Smooth på soundtracket, der formår at levere det, det skal, nemlig at underholde mens man roder i menuerne.
Hvor Madden 12 derimod har set flest ændringer, er i den såkaldte Franchise spiltype, der som sædvanlig lader dig kontrollere et eller flere hold, hvor det så gælder om at opbygge det bedste mulige hold, for derefter at vinde så mange Super Bowl titler som muligt. Et af de nye tiltag er blandt andet muligheden for, at have 75 spillere på holdet i pre-season, en ting der har været voldsomt efterspurgt blandt fans. Problemet med dette er bare, at når du for første gang starter franchise op med de opdaterede hold, er der kun 53 spillere op holdet, og i stedet for sørge for holdene skriver kontrakt med free agency spillere, opretter spillet falske spillere. Dette er for mig næsten utilgiveligt, når man har en eneret på licens til spillernavne osv., så burde man udnytte den bedre, alle dem der gerne vil have en helt realistisk skildring af spillet, vil højst sandsynligt være utroligt skuffede over dette.
Den gode nyhed er dog, at de hurtigt kan ryge af holdet med de indførte cut-days i Pre-season, hvor man løbende skal skære spillere væk fra holdet, fra 75 mand ned til 53. Det er dog ikke så ligetil, som det måske lyder. Endnu en tilføjelse er nemlig, at du ikke får låst op for alle de egenskaber draftede spillere har, dermed kan man potentielt cutte den næste superstjerne, og det kræver langt større omtanke end førhen. Jo længere ind i pre-season du kommer, jo mere får du at vide om de rookies der befinder sig på holdet. En anden stor ændring er måden free agency foregår på. Man kan nu byde på spillerne som var det en auktion. Fra det sekund et af de computerstyrede hold byder på en spiller, har man halvandet minut inden han får muligheden for at skrive kontrakt med højestbydende. Denne nye måde at skrive kontrakt med free agents er en fantastisk tilføjelse, jeg følte mig virkelig under pres for at finde de spillere jeg gerne ville have, inden de forsvandt til et andet hold.
Muligheden for at følge de spillere, der indgår i næste sæsons draft, er også forbedrede. Det er nu muligt at følge op til femten spillere på forskellige tidspunkter i sæsonen, samt at følge dem endnu tættere når der er de såkaldte pro days, og den store combine begivenhed. Det er af stor vigtighed at gøre dette, da man ellers ikke kan finde ud af, hvor langt den quarterback man måske er interesseret i, kan kaste, eller hvor god en enkelt cornerback er til at mandsopdække. Da man kun kan følge et fastsat antal spillere, skal der også tages nogle vigtige valg. Enten kan man tage chancen og følge flere spillere på en enkelt position nøje, og dermed sikre at man får opfyldt behovet på den position, eller også kan man følge flere spillere på forskellige positioner, og risikere at et andet hold snupper en spiller lige for næsen af dig.
En anden fantastisk nyhed i serien er måden, hvorpå spillere bliver påvirket af kampene. Eksempelvis, en spiller der fumbler bolden flere gange grundet hårde tacklinger, vil være mere forsigtig end hvis det ikke var sket. Spiller spilleren skidt eller godt over en længere periode i en kamp, eller sågar i en sæson, vil det påvirke hans egenskaber, og han vil enten forbedre sig, eller blive dårligere. Dette er en del af det nye player trait system, der er tilføjet for at skille spillerne ud fra hinanden. Hvor en running back som Marshawn Lynch har en egenskab der gør, at han kæmper for ekstra yards, gør en mindre running back som Jamal Charles det ikke. Disse to tilføjelser fungerer ganske fint, og det er intet mindre end genialt for realismen i spillet.
Superstar spiltypen, der lader dig styre en enkelt spiller gennem hele hans karriere, har også ændret sig i forhold til sidste år. Nu optjener man nemlig erfaringspoint alt efter hvad man gør i kampe, og på træningsbanen. Disse erfaringspoint kan bruges på at opgradere din spillers egenskaber, og dermed forme ham i den retning du nu måtte ønske. Ændringen gør dog ikke det store ved spiltypen, som stadig føles lettere overfladisk, specielt når man nu sammenligner den med franchise mode, men er man fan af Superstar vil det være en god bonus.
Dette er blot mulighederne for at spille alene i Madden, har man derimod lyst til at gå online, findes der et væld af robuste spiltyper. Foruden den simple mulighed for bare at spille en helt almindelig kamp mod en tilfældig spiller, så vender online franchise og Madden Ultimate Team tilbage. Selvom ingen af opgraderingerne fra single player franchise spiltypen er at finde i online versionen, burde der stadig være god mulighed for sjov med venner og bekendte, da man kan spille sammen med 31 andre af slagsen. Ultimate Team fungerer på samme måde som sidste år. Det gælder om at opbygge det stærkest mulige NFL hold, twistet er dog, at spillerne kommer i form af kort. Man spiller kampene ganske normalt, men jo bedre du klarer dig, jo flere mønter får du. Mønterne bruges til blandt andet til at købe kortpakker, som kan indeholde nye spillere, kontrakter, playbooks, stadions osv. I dette års udgave har man også muligheden for at bytte sig til nye kort. Alt i alt, en gnidningsfri og solid onlinedel.
Alle disse ændringer i spiltyperne ville dog ikke betyde noget, hvis ikke spillet på banen var godt. Heldigvis har udviklerne også haft tid til at forbedre dette aspekt af spillet. Hvor man førhen så at spillerne blevet suget ind i forskellige animationer, hvilket ødelagde meget af realismen når man kunne se en 120 kilo tung man nærmest flyve hen for at batte en bold ned, selvom han var længder væk. Dette problem er dog heldigvis elimineret. En ny fysikmotor, og hundrede nye tacklings-animationer gør, at Madden NFL 12 er det suverænt mest flydende spil i seriens historie. Når man ser en runningback følge sine blokeringer, bryde et par tacklinger, for dernæst at blive ramt hårdt, afbrydes den animation han er i gang med, for at holde balancen og fortsætte sit løb, alt imens en anden modspiller splitsekunder senere, fanger ham bagfra og får ham tacklet, kan jeg ikke lade være med at sidde med et lille smil på læben.
Desværre er nogle af de problemer, der har plaget Madden i en efterhånden meget lang årrække, stadig tilstede i spillet, hvilket efterhånden er ved at være ufatteligt frustrerende. Modspillerens kunstige intelligens er stadigt voldsomt hæmmende for min spiloplevelse. At se computerens defensive spillere slå bolden ned, selvom de ikke engang har kigget på den, eller tage den rigtige beslutning det splitsekund jeg kaster bolden, selvom det i virkeligheden ville være komplet umuligt at reagere så hurtigt, eller når en spiller taber en interception, som selv jeg ville have kunnet lavet, ja det er enormt irriterende, specielt fordi det er noget, som har stået på i en del år nu. Der er dog heldigvis en løsning, og den ligger i der er et såkaldt slider set, som tillader dig selv at ændre på sværhedsgraden. Jeg tvivler dog på, at hoveddelen af Madden spillere ved at denne mulighed eksisterer og gør de, er der nok ikke forfærdeligt mange, som kan bruge den ordentligt. Har man et problem med standardsværhedsgraderne, og har man modet på at opsøge et slider set der passer til en selv, kan man få spillet til at spille som en drøm, det burde bare ikke være nødvendigt at gå så langt.
Jeg vil stadig vove og påstå, at Madden er den af EA Sport serierne, som mest kunne trænge til et års pause. Der er stadig en masse gamle problemer, som burde få de fleste Madden fans til at rynke brynene en gang. Er man dog bidt af en gal oval fodbold, som undertegnet, er Madden NFL 12 stadig et godt spil. Når det hele, så at sige, spiller rigtigt, er det et fremragende amerikansk fodboldspil, og alle de nye tilføjelser burde være nok til at overbevise eventuelle tvivlere. Kort sagt, Madden levere nok skraldebang til at underholde en god rum tid.
Facebook
Twitter
