Kinect Joy Ride

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 6. november 2010 - kl. 21:11
Del denne artikel:
14 0

Kinect Joy Ride er et hyggeligt racerspil for hele familien, desværre ødelægger en umulig styring spillet, så det ikke kan anbefales – kun til de allerstørte kart-fans.

Kinect Joy Ride skulle oprindeligt have været at gratis avatar-baseret spil til Xbox Live Arcade, men efterhånden som spillet lod vente på sig, opstod der rygter om, at det ville blive udgivet i forbindelse med Kinect. Og ganske rigtigt, Joy Ride blev omdøbt til Kinect Joy Ride og udkommer nu til lanceringen af Kinect – dog ikke længere gratis eller via Xbox Live Arcade, men til fuld pris og som fuld retail udgave.


Kinect Joy Ride er et racerspil for hele familien. Det indeholder mange forskellige løbstyper og det er fyldt med glade farver, fin grafik og det belønner hele tiden spilleren med nye biler, nye baner og andet godt. Med et joypad ville jeg have elsket at spillet Kinect Joy Ride, men som et Kinect-spil, nej tak.

Man spiller spillet ved, at man står op foran fjernsynet (det kan ikke spilles siddende), med armene strakt ud foran sig som om, at man holder ved et usynligt rat. Man styrer bilen ved at dreje armene som om man drejer på rattet, man udfører udskridninger ved at læne sig ind i svingene og man giver bilen et boost, ved at trække ”rattet” tæt ind til kroppen, hvor efter boosteren lader op og når man skubber rattet frem igen ud i strakt arm, fyrer man boosteren af.


Banerne er fyldt med halsbrækkende ramper og hop og der inviteres til at lave forskellige tricks i luften. Dette foregår f.eks. ved at læne sig til venstre, for at få bilen til at snurre venstre om sig selv og naturligvis det modsatte når man læner sig til højre. Andre tricks laves når man læner sig forover eller bagover og så endelig kan man lave kombinationer af disse, når man blander ens bevægelser. Desværre er styringen meget tung og upræcis og det kan være svært at udføre lige præcis det trick man havde forestillet sig, da tricksystemet åbenbart ikke altid forstår ens bevægelser. Andre gange fyrer man sin booster af, når man ville have udført et trick og andre gange drejer bilen ganske enkelt ikke, selv om man står og drejer på rattet. Det er svært at forestille sig, hvad Microsoft dog tænkte på, da de kiggede på Joy Ride og tænkte, at ”det her spil skal da laves om til et Kinect-spil”. Styringen er langt fra optimal og det faktum, at man skal stå op og spille et bilspil med armene strakt ud fra kroppen, er ikke særlig morsomt efter 20-30 minutters spil, da man bliver pænt træt i armenene – og i benene af at stå op.

Bilen har ingen bremser og heller ingen speeder, spillet styrer selv hastigheden – den eneste kontrol man har over hastigheden er boosteren, boosterpaneler i vejen som man kan køre hen over, eller booster ikoner, som man kan samle op og fyre af i visse løbstyper. Dette er formentlig gjort, for at gøre spillet så tilgængeligt som muligt for yngre, men ved at fjerne kontrollen over hastigheden i et bilspil, er at fjerne et af de vigtigste elementer ved et bilspil.


Kinect Joy Ride har seks forskellige løbstyper; Pro Race, Battle Race, Stunt, Dash, Smash og Trick. Pro Race og Battle Race er stort ens; det gælder om at køre ræs og komme først i mål – i Battle Race er der blot ikoner og andre ting på banen, som aktiverer forskellige våben, som der ikke er i Pro Race. I Stunt skal man udføre tricks i en halfpipe og indsamle så mange bonus items man kan inden tiden løber ud, Dash er en slags Time Trial hvor man nærmest ikke engang skal styre selv, blot koncentrere sig om at undgå forhinder på banen ved at skifte bane på vejen og så eller fyre så mange boostere af man kan, for at komme så hurtigt i mål som muligt.

Endelig er der Smash og Trick. I Smash skal man smadre så mange små statuer i en arena som man kan inden tiden løber ud og endelig besejre boss-statuen til sidst. I Trick bliver ens bil udstyret med vinger og man flyver højt over skyerne hvorefter man skal indtage de samme positurer som ens figur gør på skærmen – kikser man tre gange, falder man ned. Endelig er der en multiplayer mode, hvor man kan spille mod syv af sine venner, i Pro Race eller i Battle Race.

Som det formentlig fremgår af ovenstående, så er der løbstyper nok og de er pænt varieret. Stunt er den klart sjoveste, da den fungerer godt som pointdyst sammen med et par venner og her har den klodsede styringen ikke rigtig nogen betydning, da man blot kører fra den ene side af halfpipen og til den anden.


Grafikken i Kinect Joy Ride er rigtig fin med klare glade farver, banerne er veldesignede og minder de ofte mere om en stor forlystelsespark end en racerbane. Grafikken kører flydende og glat hele tiden, så Kinect Joy Ride er en fornøjelse at se på. Lydsiden er ikke helt på niveau med grafikken men den passer fint til spillet og leverer hvad man forventer til et spil som dette, med sit glade og humørfyldte soundtrack og lidt overdrevne lydeffekter.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan Kinect Joy Ride ville have været, hvis man dog bare kunne have styret det med et joypad. Det er et fint og hyggeligt racerspil, hvor hele familien kan være med, det belønner hele tiden spilleren med nye ting, f.eks. biler, baner og ting til ens avatar og det har en god og glad stil. Desværre bliver alt dette mere eller mindre ødelagt af en tåbelig styring, som er klodset og upræcis og så skal man stå op mens man spiller det.

Jeg er bange for, at ikke ret mange familier og casual spillere vil finde Kinect Joy Ride særlig interessant i ret lang tid. Hvis det nu var blevet solgt via Xbox Live Arcade til lidt over 100 kr. ville man måske bedre kunne have set igennem fingre med spillet fejl og manger – og måske ikke, for at styringen er så løs og svær, er nærmest totalt ødelæggende for spillet. Naturligvis kan den læres, men det er altså unødvendigt besværligt.
Gameplay:4.0
Grafik:8.0
Online:6.0
Holdbarhed:6.0
Overall 5.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.