Halo 3

Anmeldt af: Mikkel Vinther (vinterbird) - 23. september 2007 - kl. 20:59
Del denne artikel:
124 0

Master Chief vender tilbage i det tredje og afsluttende kapitel i trilogien om Halo-ringene.

Så sker det endelig. Vi har ventet på dette siden det første Halo udkom på Xbox, hvor spillet definerede, hvordan konsol-FPS skulle laves. Nu er det så endelig tid; tid til at afslutte kampen, som vi startede i Halo.

Historien om Master Chief har fascineret mange gennem årene. Historien om drengen der blev trænet, fra dengang han var dreng til, at blive den ultimative dræbermaskine i Spartan projektet, som var den sidste desperate løsning menneskeheden havde mod den drabelige Covenant race, som udslettede alle vores kolonier rundt omkring i universet.






En af disse Spartanere, Spartan 117, var med ombord på rumskibet som måtte nødlande på en af Halo-ringene. Og her blev Master Chiefs skæbne afgjort, som den sidste Spartan soldat, og den der skulle redde os alle fra den kommende krig mod The Covenant, der tror Halo-ringene skal bruges til at velsigne dem og sende dem i paradis, mens de i virkeligheden er den mest effektive måde at udrydde alt liv i universet på.

I denne sidste del af trilogien, er Master Chief er på vej til jorden sammen med Prophet of Truth for at stoppe Halo-ringene fra at blive aktiveret, og redde menneskeheden fra den fjendtlige Covenant race, som meget gerne ser at jordens befolkning bliver udryddet.

Halo 3 tager sin start hvor Master Chief vender tilbage til jorden, i jagten på Prophet of Truth, hvor han skal forhindre The Covenant i at udrydde jordens befolkning, alt imens de har opdaget en mystisk genstand i Afrika.

Så nu er kapløbet startet: Hvem kommer først til Afrika, hvad gemmer der sig under jorden, og hvem vil overleve den kommende krig?






The way the world ends

Singleplayer-oplevelsen i Halo 3 er det store fokus i spillet; at spille som Chief, er ligesom at komme hjem til en gammel ven, og når man skyder Covenant fjender, så føles det som det plejer. Nemlig ligesom Halo.

Dette er både spillets største styrke - og samtidig største svaghed. Halo gameplayet er som altid ekstremt solidt, og styringen er en af de bedste First Person Shooter styringsmuligheder, der er set på en konsol til dato, men gameplayet er i sig selv det samme, som man har set i Halo 2 og Halo: Man kaster stadig plasmagranater på Grunts, og man tager stadig skjul, når ens skjold er nede. De største tilføjelser i Halo 3 er brugen af udstyr som bobleskjoldet, transportabelt skjold og lignende.

I singleplayer er udstyret ikke noget der kan bruges til specielt meget, bobleskjoldet og det transportable skjold er de to ting man virkelig kommer til at bruge, men de andre ting i udstyrskategorien kan man tydeligt mærke er designet med tanke på multiplayer. Udstyret fungerer i sig selv ganske godt; de forskellige udstyrsting er kreative, og i multiplayer kan de bruges til stor fornøjelse, hvor de kan vende kampen til ens fordel - i en ellers umulig situation.






På trods af det knap så revolutionerende gameplay i Halo 3, så er singleplayerdelen stadig utrolig underholdende. Historien er tilfredsstillende hele vejen igennem, og singleplayer føles meget sammenhængende. Missionerne føles som en stor helhed og man føler aldrig man gør nogle ting, bare for at aktivere den næste store ting i en mission. Man føler sig virkelig som personen, der skal redde alle fra dommedag.

Og dommedag kommer i form af kæmpe eksplosioner og en mindre hær af fjender der indtager skærmen, når man kæmper sig igennem spillet. Og det er så afgjort et af de mest imponerende grafiske elementer i spillet, nemlig antallet af fjender i spillet. At stå foran 12 fjender på en gang, og opleve dem samarbejde om at angribe en, er utrolig tilfredsstillende. Man bliver virkelig udfordret af fjenderne, og de vil dele sig op i små grupper, omringe en, kaste granater for at skubbe spilleren ud af sit skjul og konstant forsøge på at sørge for, at man ikke får chancen for at stå stille.

Miljøerne er også utrolig pæne. Vand og lyseffekter er noget af det pæneste set i et spil. Men Halo 3 er ikke en ren grafisk perle, der er forskellige dele af miljøerne som er meget firkantede. Dette optræder kun i de åbne miljøer, men det er stadig skuffende at se kantede områder i spillet, og det tager en ud af oplevelsen, at se at miljøerne ikke er så imponerende, som de kunne være.

Også ansigterne på de mange mennesker i spillet er ikke særligt imponerende; de er kantede, og det kommer især meget frem i spillets mellemsekvenser. Der hvor spillet til gengæld brillerer, er i størrelsen på banerne i spillet. Størrelserne gør at man kan tage flere forskellige veje rundt på en bane: Man kan altså angribe en flok Brutes på en mere end måde, og det giver spillet en meget mere strategisk indhold end hvad man ellers er vant til fra andre FPS titler.






Specielt blandet med de forskellige våben, giver det muligheden for at afgøre kampe på mange forskellige måder, og der er mulighed for at personen, der foretrækker at afgøre det på afstand med en sniper, og personen der vil afgøre det med en shotgun i ansigtet på en Brute, kan gøre det på præcis den måde, de lyster.

Men når man snakker om imponerende ting i spillet, så skal spillets soundtrack og generelle lydside også fremhæves. For lyddesignet i Halo 3 er det mest fænomenale i serien. Lyden af en granat der eksploderer er sprød, og er lige den lyd man forventer og høre. Men selv med fantastiske lydeffekter og et utroligt godt stemmeskuespil, er soundtracket virkelig spillets store stjerne.

Musikken i Halo 3 har en meget vellykket ’episk’ karakter, og understøtter dermed handlingen på en rigtig fin måde; at kæmpe sig igennem en hær af Covenant-fjender, med alt fra Brutes, Grunts og Banshees efter en, mens Halo temaet brager ud af højttalerne, er et af de momenter, hvor man virkelig føler sig som Master Chief, og man føler sig som den sejeste soldat, der nogensinde har eksisteret.

Singleplayer i Halo 3 kan summeres op som en oplevelse af de helt store. Historien er interessant, og utrolig veludført. Personerne vi kender bliver uddybet, og man begynder virkelig af holde af dem hen imod slutningen.

Men udover historien, så er gamplayet basalt set stadigvæk det samme, der er kommet nogle nye elementer, som udstyret, men det føles som om det ikke er blevet designet med singleplayer i tankerne. Og med en singleplayerdel der kan gennemføres på 6-8 timer af den kompetente gamer, er singleplayer ikke helt så perfekt som man kunne ønske sig, men det betyder ikke, at det er en skuffelse, for Bungie leverer stadigvæk en værdig afslutning på historien, det hele føles bare som om man har været der før nogle gange.






I need a weapon

Halo 3 er som tidligere nævnt ikke kun singleplayer. Multiplayer i Halo 3 er der hvor kødet virkelig er at finde på Halo-benet. At sige at multiplayer er et overflødighedshorn af muligheder er en enorm underdrivelse. Kernen af multiplayer er fyldt med en masse interessante baner, med alt fra typisk deathmatch til anderledes varianter som Zombie.

De klassiske multiplayervarianter er alle godt repræsenteret, men bortset fra de almindelige spilmåder, så er der en ny ting på multiplayerfronten i Halo 3, som vil ændre måden hvorpå multiplayer spilles. Nemlig Forge.

Forge er en utrolig unik ting i Halo 3. Den lader spilleren tage komplet kontrol over banen. Man kan ændre alt fra placeringen af våben til spawn points. Det er ikke muligt at påvirke geometrien i banen, men alt andet i hele banen kan påvirkes.

Forge lader altså enhver spiller midt i en kamp (eller blot alene i fred og ro), forvandle sig til en Monitorlignende figur a la Guilty Spark fra Halo, og denne Monitor kan så svæve rundt på banen, lige så tosset den vil, og manipulere med alting.

Dette lader en fuldkommen ændre ens bane. Man kan gøre så hele holdet kun starter med Spartan Lasers, og det andet hold kun kan bruge Brute Choppers, eller man kan spille to mod to, hvor den ene på hvert hold er en Monitor, og denne person kan så forsyne den anden med våben, skjold og køretøjer.






Believe

Halo 3 tilbyder et sandt overflødighedshorn af features i multiplayer. Forge er en revolution indenfor multiplayerarenaen og hvis man kun skulle have et multiplayerspil i år, så ville der ikke være tvivl om hvad det skulle være.

Singleplayer er en medrivende oplevelse, men der er for få nyskabelser i spillet, og man kan godt mærke at der er blevet brugt mere energi på at levere den perfekte Xbox Live oplevelse, men singleplayer er stadigvæk forrygende.

Halo 3 er det bedste spil i serien. Bungie gør alt det rigtige fra Halo 1 og 2 - og mikser det hele sammen til en forrygende afslutning på det hele. Hvis du kun skal have et spil dette efterår, så er det Halo 3.
Gameplay:9.0
Grafik:8.5
Online:10
Holdbarhed:9.5
Overall 9.4
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.