Historien kan være lidt svær at følge, hvis man ikke har gennemført tidligere spil i serien, men det er ikke noget et hurtigt besøg hos Wikipedia ikke kan klare. Ni måneder efter at Becket (hovedpersonen fra F.E.A.R. 2) blev voldtaget af Alma, er hun nu ved at føde, og det går ikke stille af sig. Selvom Alma teknisk set er død, eksisterer hun stadig som en psykisk manifestation af en pige som Armacham lavede forsøg med, da hun var i live, og på grund af hendes stærke psykiske kræfter, river hun bogstavligt talt et stykke af Fairport itu hver gang hun får veer. Huller opstår af ingenting, indbyggerne i Fairport bliver til vanvittige monstre og noget stort, ukendt og meget farligt jagter vores hovedpersoner, mens de forsøger at finde frem til Alma før hun føder. Historie delen i F.E.A.R. 3 vil for de fleste være gennemført på 8-9 timer, men herefter er der også lukket op for godteposen, når man kan spille historien én gang til som Fettel, sammen med en ven eller blot for at forbedre sin score.
Det lyder jo alt sammen meget spændende for en gyserfan, men pak bare krammebamsen væk, den bliver der ikke brug for i denne omgang. F.E.A.R. 3 lanceres som en såkaldt horror titel, men selvom der er nogle udemærkede øjeblikke der forskrækker, syn af monstre og Alma selv, så bliver det aldrig rigtigt uhyggeligt. Spændende, ja. Actionfyldt, ja og absolut også stemningsfyldt men ikke et spil, der får dig til at sove med lyset tændt. Ind i mellem føles det som om, at udviklerne skal til at åbne for den store æske med gys, men så lukker de låget i igen og man placeres i stedet midt i en ildkamp med en deling Armacham soldater. Lidt synd når nu man ved, at de gode folk hos Day 1 Studios godt kan levere varen. Der er nemlig to baner, hvor det lykkedes at bygge en rigtig utryg stemning op inden det hele eksploderer i et orgie af blod og monstre. Glæd dig til henholdsvis supermarkedet og den ødelagte bro. På begge baner fik min gamle krop alt hvad den kunne trække af adrenalin takket være en kær gammel ven ved navn paranoia.
Selvom F.E.A.R. 3 ikke føles som et gyserspil, så er stemningen alligevel rigtig god, hvilket især skyldes lydbilledet. Underlægningsmusikken er i allerhøjeste grad med til at skabe en stemning af spænding og en følelse af "det-bliver-vildt-lige-om-lidt". Perfekt timet og helt rigtig musik, der udelukkende forstærkes af lydeffekter på rette tid og sted. Der er noget der kilder de rigtige steder, når man går gennem et ødelagt forstadshjem eller et gennemhærget supermarked, og kan høre den fjerne knurren eller hurtige skridt fra et uset monster. Stemmerne derimod, er mere på det jævne, ikke noget man råber hurra for, men heller ikke noget der ødelægger stemningen i spillet.
Grafisk er der heller ikke meget at råbe hurra for. Ikke at F.E.A.R. 3 er et grimt spil, for det præsenterer blodspor på gulv og vægge, indvolde på en halvt ædt stakkel og andre blodige effekter ganske udmærket, dog uden at imponere. Teksturer er på nogle baner grå, kedelige og uden detaljer, men til gengæld kører spillet også flydende og uden diverse tekniske problemer. Kun når der loades en ny sektion af en bane opleves et kort dyk i hastigheden af spillet. Et sekunds tid varer det, og er ikke noget der ødelægger oplevelsen, men det er der.
Selve gameplayet vil føles bekendt for folk, der har spillet første persons skydespil (FPS) før. Alle de klassiske FPS dyder er intakte med sigte langs våben, reload og opsamling af ammunition eller nye våben, og det føles rigtig godt at pumpe en modstander fuld af bly inden man sætter sigtet på hans kammerat. Derudover er der, når man styrer Point Man, en slow motion funktion, der godt nok hverken gør dig udødelig eller i stand til at udføre særlige stunts, men alligevel hurtigt bliver en fast del af dit arsenal mod fjender. For undertegnet blev det i hvert fald en god vane at gå i slow motion mode lige inden 2-3 af de værste fjender fik et par kugler for panden. Det gjorde det væsentligt nemmere at bekæmpe flere fjender, og tjente samtidig point mod de "mini-achievements" F.E.A.R. 3 indeholder. Jo flere af disse man opfylder, jo flere point får man, og jo hurtigere stiger man i rang, hvor der åbnes op for bedre evner (for eksempel ekstra magasiner, mere slow motion tid og lignende). Men tro nu ikke, at du bare kan gå i slow motion hver gang du støder på en fjende. Der er en begrænset mængde slow motion tid, og når det hele er brugt, er der ikke andet at gøre end, at vente på at der bliver fyldt op igen.
F.E.A.R. 3 har også implementeret et cover system. Et hurtigt tryk på B knappen og så går du i dækning. Desværre er modstanderne ikke dummere, end at de rykker til nye positioner hvorfra de kan ramme dig, hvis de da ikke sender en stjernepsykopat med shotgun efter dig. Bare fordi du sidder i dækning betyder det ikke, at dine modstandere ikke kan få ram på dig. Alt i alt er gameplayet i F.E.A.R. 3 et godt bekendtskab, hvor tingene bare fungerer som de skal.
Mange køber spil for den gode online oplevelse, og sidder du lige nu og funderer over om F.E.A.R. 3 kan følge med "de store" online, så læs videre her. Glem Team Deathmatch, Capture The Flag og alle de andre online spiltyper du kender fra andre FPS spil. Udover at kunne gennemføre kampagnen med en ven i co-op, så er der også mulighed for at deltage i andre online discipliner som Fucking Run (det hedder den altså), Contractions, Soul Survivor og Soul King. Som navnet antyder, gælder det om at have fart på i Fucking Run. Fire spillere skal kæmpe sig igennem bølger af fjender, mens de skal undgå at blive indhentet af Almas Wall Of Death. Kun i nogle sikre rum er der tid til at trække vejret inden det går løs igen. Spillere kan genoplives, men når man ikke dette, er spillet slut for alle involverede parter.
Er man mere til at slå lejr, altså holde sin position, er det nok Contractions man skal spille. Her skal man "bare" forsvare sig mod større og stærkere bølger af fjender over 20 omgange. I Soul Survivor vælges en spiller som Spectre, og det er nu denne spillers opgave at slå de andre spillere ihjel ved at besætte dem eller en af de mange computerstyrede modstandere. En ganske underholdende og hektisk affære. Næsten lige så hektisk som Soul King, hvor alle spillere starter som Spectre, hvorefter der konkurreres på, hvem der kan samle flest sjæle ind fra de mange computerstyrede modstandere. Fælles for de fire online spilletyper er, at der kan være maksimalt fire spillere med i en kamp, men også at de er helt ustyrligt underholdende. Der ligger rigtig mange timers god underholdning her.
Til syvende og sidst er F.E.A.R. 3 et ganske ordinært skydespil med velkendte mekanismer, alligevel bliver det aldrig kedeligt, især ikke hvis du har en ven eller 2 at spille med.
Har du tidligere spillet F.E.A.R. bliver du muligvis lidt skuffet over det manglende gys, men ellers kan F.E.A.R. 3 sagtens anbefales til alle der leder efter en underholdende og stemningsfuld action titel til at fordrive sommeren med.
Facebook
Twitter
