Denne gang befinder man sig i USA, dybt inde i redneck territoriet, hvor en gruppe fanatiske våbentilhængere benytter din entré som undskyldning for at oprette deres egen selvstændige nation. Du er en politibetjent, der tager ud for at anholde gruppens leder. Det går selvfølgelig galt, og du ender i fjendtligt område, hvor du skal sikre dig ressourcer og venner nok til at kunne tage kampen op og slippe ud i live. Det er et koncept der har gået igen i alle Far Cry spillene, så i den henseende er der ikke noget overraskende i historien. Det er nyt at den finder sted i USA, men det syntes jeg ikke rigtig bliver udnyttet til noget. I stedet for at komme med et statement om det til tider ekstreme politiske miljø i USA, så fortælles der en utroværdig, fjollet og egentlig ikke særlig interessant historie.
Det er tydeligt at man har forsøgt at lave nogle interessante karakterer, både venner og fjender. Det er man lykkedes ganske godt med, men det har også ført til, at de er en tak for fjollede i hvert fald til min smag. Det kan man egentlig sige om hele spillet. Det er ekstremt fjollet og er til tider tåkrummende plat i dets humor. Det virker måske så fjollet fordi det alvorlige aspekt i historien, som skulle virke som modvægt, slet ikke fungerer, og så har man valgt at gå all-in med det fjollede. En sidste ting der generer mig ved historien er spillets insisteren på at tage dig til fange, så du kan møde de forskellige bosser. Det bliver brugt forbavsende tit, og har ingen konsekvens for spillet som sådan. Du bliver taget til fange og skal bruge 10-15 minutter på at se filmsekvenser med den onde boss, og så slippes du fri igen. Skete det én gang i spillet kunne det være ok, men det er ikke tilfældet. Det trick bliver brugt alt for tit.
Men så er jeg også færdig med at brokke mig over Far Cry 5. Historien er helt klart spillets svage punkt. Når vi taler gameplay er der ikke meget at brokke sig over. Spillet er en åben verden fyldt med aktiviteter, som det er en fornøjelse at udforske. Far Cry formularen virker i høj grad stadig. Det er ren morskab at gå, løbe, køre og flyve rundt, mens man snakker med skæve personligheder, flygter fra rovdyr og skyder på fjender. Man keder sig aldrig, da områderne er spækket med missioner og interessante lokaliteter. Ubisoft er gået bort fra konceptet om at man skal kravle op i et tårn for at låse op for et område og dets missioner. Nu er det fri udforskning, og det er en god ting. Der dukker stadig masser af ikoner op på kortet der skal udforskes, men nu føles det som en rejse ind i et område, i stedet for blot en klatretur op i et tårn, der på magisk vis låser op for områdets hemmeligheder.
Der er baser der skal indtages, og disse baser låser op for nye bekendtskaber, som giver nye missioner rundt omkring på kortet. Som noget nyt kan man have et sidekick med på sine ture, og der får man også låst op for flere og flere muligheder jo længere man kommer i spillet. De fungerer egentlig ok, og der er tilpas variation i deres udstyr og fremgangsmåde til, at alle kan finde en der passer til ens spillestil, eller blot til den nuværende mission, uanset om det er et frontalt angreb med fuld rabalder og skrald eller et stille snigmord. Skulle man begynde at kede sig med disse missioner, så har Ubisoft masser af andre tricks i ærmet. Der er, selvfølgelig fristes man næsten til at sige, jagt, hvor man indsamler ressourcer, som kan bruges til at opgradere sit udstyr. Man kan også fiske, hvis man har brug for lidt meditativ ro. Jeg oplevede dog ofte at fiskeriet blev afbrudt af eksplosioner og drabelige skuddueller, da fjender dukkede op.
Men der er altid masser at lave, og det meste af min tid gik da også med at ignorere det meste af historien og blot udforske den levende og underholdende verden, som Far Cry 5 er. Hvert øjeblik er uforudsigeligt, og selv den mest simple mission kan hurtigt udvikle sig til en heftig omgang action med masser af eksplosioner, dødsfald og i det hele taget underholdende hændelser. Fjender dukker op og blander sig i kampene konstant, og der er sjældent meget ro.
Når man bliver træt af at fjolle rundt i Hope County alene, kan man, ud over at spille co-op, også starte Far Cry Arcade op. Der er masser af multiplayer-maps, hvor man kan spille mod andre, og det er ganske underholdende, om end der ikke er meget nyt i de multiplayer-modes der tilbydes. Men i Arcade kan man også bygge sine egne baner og spille dem både i singleplayer, co-op og multiplayer, så der er masser af ekstra indhold at komme efter her. Det er en meget kraftfuld editor, og der skal nok komme nogle imponerende ting ud af dette, når fansene får styr på den. Der er materiale fra mange andre Ubisoft spil så som Assassins Creed, Watchdog og selvfølgelig andre Fra Cry titler, så der kan virkelig laves nogle anderledes baner med denne editor.
Man får masser af underholdning med Far Cry 5. Det er et Far Cry spil på godt og ondt, om end det denne gang virker en anelse mere fjollet end tidligere spil i serien. Jeg er ikke imponeret af historien, men det er nemt at se bort fra, når gameplayet er så underholdende og varieret som det er. Det er et fuldblods actionspil, som kender sine styrker og går all-in på dem. Masser af fede karakterer, våben, eksplosioner og køretøjer gør at man sjældent keder sig. Skulle det ske, er der masser af muligheder for ekstra underholdning i Far Cry Arcade.
Grafisk og lydmæssigt er serien kendt for at imponere. Det gør Far Cry 5 også, men ikke i en grad så jeg for alvor blev imponeret. Jeg var lidt skuffet over grafikken på den originale Xbox One, som jeg spillede det på. Måske fordi jeg forventede lidt mere af et Far Cry spil. De plejer at sætte standarden for andre, men denne gang virker det lidt som om de ikke sætter standarden men blot følger den. Samtidig oplevede jeg en del fejl, så som usynlige lastbiler, biler og folk der sidder fast og andre mindre grafiske fejl. Det er svært at finpudse en stor åben verden som denne, så det kan godt tilgives. Men antallet af fejl var så højt, at jeg lagde mærke til det, og det plejer det ikke at være i Far Cry spil.
Far Cry 5 er et Far Cry spil på godt og ondt. Formularen er blevet finpudset endnu en gang, og det formår at underholde. Fans af serien vil bestemt ikke føle sig snydt, men om det er nok til at hive mange nye fans til ved jeg ikke. Jeg kunne godt tænke mig lidt mere nytænkning. Der er jo ingen grund til at hvile på laurbærrene bare fordi man kan. Man kan altid gøre tingene bedre, og den mulighed virker det som om Ubisoft ikke har kigget på denne gang, hvis man altså ser bort fra den åbenlyse forbedring at udkigstårnene er forsvundet. Men er du interesseret i et godt, sjovt, underholdende og hektisk action spil, så kan du roligt investere lommepengene i Far Cry 5, for det er hvad spillet er.
Facebook
Twitter
