Don King Presents: Prizefighter

Anmeldt af: Jesper Thuesen - 16. juli 2008 - kl. 20:56
Del denne artikel:
3 0

Træd ind i ringen som boksesportens nye håb. Du er "The Kid" og du udgør en reel trussel mod de helt store boksere.

En ung uprøvet bokser får træder ind i ringen. Dette er begyndelsen på en professionel boksekarriere, og du har sikkert gættet, at det er dig der er bokserens støvler.

Don King er uomtvisteligt et af de største brands indenfor professionel boksning. Han var manden der arrangerede det såkaldte ”rumble in the jungle” arrangement i 1974, hvor George Foreman og Muhammed Ali slog handskerne sammen i den kamp, som flere i dag hævder, var boksehistoriens største. Som ung, uprøvet fighter er det derfor naturligt, at én af de største drømme, at komme i stald hos netop Don King.

Dette får du muligheden for i 2K Sports’ Don King Presents: Prizefighter, hvor du følger bokseren med øgenavnet ”The Kid” helt fra den spæde begyndelse i meget ydmyge omgivelser til han pludseligt befinder sig i mediernes rampelys på de største boksearenaer i hele verden. Spillet er udformet som en dokumentar om denne ”The Kid” hvor flere personer som f.eks. Don King og Joe Calzaghe giver deres besyv med. Dette er sjovt, men som i de fleste sportsspil er historien ikke omdrejningspunktet, det er tværtimod strabadserne i arenaen.






Don King Presents: Prizefighter byder på en række forskellige muligheder, hvor det naturligvis er career muligheden der vil optage spilleren i længst tid. I denne karriere mulighed starter man helt fra bunden med alt hvad det indebærer af udformning af sin spiller. Øgenavnet ”The Kid” lægger dog fast, som det eneste, men resten kan du ændre og udforme som du måtte ønske det, hvad enten det kommer til hår, hud og øjenfarve, kampuniform eller sågar slagsang, når din fighter entréer arenaen.

Historien udspringer helt fra starten, hvor du som amatørbokser kæmper om din billet til de professionelle rækker og herfra til en plads i historiebøgerne. Karrieredelen er opbygget således, at du mellem kampene bruger træningscentrets kontor som din navigation. Du kan så vælge at booke kampe mod de tilgængelige modstandere, træne, tjekke din personlige bokser-info eller se om der er nye meddelelser på din telefon.






Når du booker kampene har du to til tre uger til at træne eller dyrke andre aktiviteter. Træningen består af fem forskellige minigames som giver et boost til dine egenskaber. Dette er bl.a. sandsæk, løb eller sjippetov, og disse består primært af ”tryk-på-de-rigtige-knapper-på-det-rigtige-tidspunkt”. De er sjove i starten, men efter 40 boksekampe bliver de en anelse trivielle. I så fald kan man auto-træne og dermed slippe for at træne selv, men dette giver ikke helt så meget udbytte som hvis man selv forsøger. De andre aktiviteter kan f.eks. være at besøge træningsspecialister, promovere kommercielle produkter eller hænge ud i nattelivet. Disse valg foretages via mobiltelefonen og påvirker din bokser på forskellig vis. F.eks. vil en vild bytur have en negativ effekt på dine skills men i stedet give mere mediefokus, som udmønter sig i, at præmiepengene når du bokser, bliver større.

Uanset hvor meget man vil lave mellem kampene, så er det slagene i arenaen der har størst fokus. Det er dit levebrød og spillets omdrejningspunkt. Kampene udspilles på massevis af forskellige arenaer, lige fra de mest horrible omgivelser i faldefærdige træningscentre, til storslåede omgivelser i Madison Square Garden.

I kampens hede har man naturligvis et væld af forskellige slagkombinationer at benytte sig af. A og B knapperne er hooks med hhv. venstre og højre hånd, X er et hurtigt, men svagt stød, mens Y er et mere kraftfuld slag. A + X samt B og Y er uppercuts og hvis man holder RB inde, så sigter man efter kroppen i stedet for ansigtet. Med tryk på RS og LS så omfavner man sin modstander og kan få et tiltrængt pusterum og man styrer sine blokader med RS alene. Derudover er der mulighed for via LT, at kunne læne sig i samtlige retninger for at undgå modstanderens angreb. Det virker umiddelbart ligetil, men indlæringskurven er meget stejl fra man uddeler sine første slag, til man mestrer systemet.






Når du er i ringen, er der flere ting, som man skal holde øje med. Health baren er naturligvis vigtig, men derudover er det vigtigt at holde fokus på konditions-måleren, for hvis kondien er i bund, bliver dine slag ubrugelige og du er ikke hurtig nok til at lave slagkombinationer. Derudover skal man fokusere på en såkaldt adrenalin-bar, som opbygges i takt med, at dine kombinationer samt blokader lykkes. Denne er delt op i tre felter, hvor man for hvert udfyldt felt kan lave et såkaldt ”signature punch” ved at holde LB inde og trykke på en vilkårlig slagknap. Lykkedes dette slag, så giver det større skade end et normalt slag. Fylder man adrenalin baren helt op kan man aktivere en blodrus ved tryk på LB og RB samtidigt – under sådan en blodrus er alle slag kraftigere og konditionsmåleren sat ud af spil.

Desværre er Don King Presents: Prizefighters ultimative svaghed, at boksekampene i høj grad mangler realisme. Specielt er det antallet af knock-outs under én kamp, der i det lange løb vil frustrere spilleren. Det sker simpelthen for tit at du, eller modstanderen, er i gulvet. I en almindelig kamp på f.eks. seks runder af 90 sekunder er det ikke sjældent at du vinder overlegent over computeren, til trods for at du har været i gulvet tre gange mens computeren har været slået ud seks-syv gange. Problemet skyldes health systemet, som simpelthen er for hurtigt til at regenerere efter man har været slået ud. Hvis man f.eks. hamrer sin modstander i gulvet, så er det ikke sjældent at denne når at få fyldt sin health bar op i løbet af nedtællingsperioden. Frustrerende og fuldstændigt urealistisk. Endvidere giver pauserne mellem runden alt for meget health retur, så selvom man har tæsket sin modstander gul og blå, og hans ansigt har synlige flænger og mærker, så er han pludseligt på toppen efter en 20 sekunders pause.






Derudover kan det ofte virke som om, at slagsystemet ikke giver respons når man vælger kombinationer og dette er ærgerligt, da det dermed ender med en irriterende omgang button-smashing, som er unødvendigt da det rent faktisk kan lykkedes at, lave nogle ganske solide kombinationer når spillet registrerer hvad det er man trykker på.

Undervejs i spillet vil man blive stillet overfor forskellige scenarier. Bl.a. vil man opleve at brække hånden og dermed bokse med én hånd, man vil opleve at skulle bokse dagen efter et heftigt party og man vil sågar opleve at bokse mod en modstander, som er så dopet, at han ikke kan føle smerte. Derudover har 2K sports indført såkaldte flashbacks, hvor man får mulighed for at bokse nogle kampe fra fortiden. Disse er sjove og forfriskende indslag som giver en god varians fra de almindelige kampe.






På den grafiske front er Don King Presents: Prizefighter en middelvare, som ikke rigtigt formår at hive sig op af sølet af middel-spil. De forskellige boksere ser som sådan egentligt ok ud, og de skader der bliver påført under kampen virker realistiske. Arenaerne er ok, men der er ikke gjort noget ud af at få spillet til at fremstå som mere end det egentligt er, og det er ærgerligt, da fokusområdet jo egentligt ikke er særlig stort – det er jo trods alt kun en boksering samt omgivelserne der er tale om. Det fyger om sig med blod og sved når et slag rammer sit mål, men det virker ikke naturtro og gennemført.

Lydsiden følger grafikken meget godt. Selve soundtracket er fornuftigt med alt fra nogle solide R’nB titler til den nærmest i boksesammenhæng klichéagtige Survivor slager, ”Eye of the Tiger”. Disse virker velvalgte og giver spillet en fin stemning. Desværre holder dette positive indtryk kun indtil man træder i bokseringen, hvor lydsiden er decideret horribel. Kommentatorerne gentager sig selv konstant og bliver ulidelige i længden, tilskuerskaren lyder komplet ligegyldig til trods for at de gerne råber efter modstanderen og så er der lyden af tørre tæsk der bliver uddelt. Aldrig har den virket så hul og det medvirker til, at dine slag virker uden styrke når du for gud-ved-hvilken-gang sætter et perfekt hook i kraniet på din modstander, for blot at konstatere at lyden er den samme, som når du hamrer din knytnæve i en dyne.






Når karrieredelen er overstået kan man kaste sig over Xbox Live delen som består af enkeltkampe samt turneringer for op til otte mand. Dette bidrager naturligvis til levetiden, men lider også under de samme mangler, som singleplayerdelen har. Onlinedelen kan også bruges som en god læremester idet man sandsynligvis vil rende ind i lige så mange forskellige fremgangsmåder og taktikker, som der er onlinespillere.

Don King Presents: Prizefighter kan desværre ikke kategoriseres som andet end et spil i middelklassen. Det mangler i høj grad realisme, og til trods for at levetiden i singleplayerdelen er ok med over 40 boksere at kæmpe imod, så vil man sandsynligvis føle, at det bliver trivielt i længden, simpelthen fordi at kampene bliver ualmindeligt langtrukne grundet det uhyggeligt dårlige health-regeneration system og et vanskeligt kontrol-skema. Dog er der en del ting som kan unlockes og tre forskellige sværhedsgrader, så det hjælper naturligvis en del på holdbarheden.

Til trods for at der er mange gode idéer bag spillet, som f.eks. flashback kampene, dokumentationsstilen og de specielle scenario kampe, så kan man ikke undgå at blive irriteret over gameplayet som ganske enkelt ikke kommer op på siden af de andre boksespil som fås til Xbox 360.
Gameplay:4.5
Grafik:4.8
Online:5.5
Holdbarhed:6.5
Overall 5.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.