Clive Barker’s Jericho

Anmeldt af: Simon Wiencken (Valyc) - 7. november 2007 - kl. 11:16
Del denne artikel:
20 0

Menneskets undergang truer, og kun en lille gruppe af lejesoldater er i stand til at forhindre dette.

For mange tusinde år siden inden mennesket for første gang så dagens lys, skabte Gud Den Førstfødte. Dette fortrød Gud dog, og han valgte at spærre Den Førstfødte inde i en virtuel verden og skabte herefter mennesket. Men Den Førstfødte blev både sur og jaloux og ville derfor tage hævn ved at overtage jorden og udrydde den for mennesker. Der er kun én ting, som kan forhindre dette; Specialenheden Jericho.






Overnaturlige evner
Jericho er en gruppe af 7 mandlige og kvindelige lejesoldater, som er hyret specielt til at forhindre Den Førstfødte i at udføre sine onde planer. Men Jericho er ikke en helt almindelig gruppe soldater. De er en tophemmelig gruppe med overnaturlige evner, som skal hjælpe dem i deres kamp mod det onde. Ud over de konventionelle våben som f.eks. pistoler, maskinpistoler og en skarpskytteriffel, så besidder også hver deres unikke evner. F.eks. kan én af soldaterne få tiden til at gå i slow-motion, en anden kan paralysere fjenderne for en kort stund, en tredje kan heale gruppens medlemmer og en fjerde kan affyre et skud, som man følger i slow-motion og har mulighed for at styre. På den måde kan man skyde om hjørner og nedlægge op til 3 fjender på et skud ved at ramme hovedet på alle 3. Rigtig effektivt og en rigtig god funktion i spillet.

I starten ligner spillet de fleste andre FPS på markedet, hvor man styrer en enkelt hovedperson igennem de mange baner. Men Jerichogruppen har jo overnaturlige evner, og det betyder skam også, at hovedpersonen Ross i spillet får mulighed for at skifte krop. Dette gøres hurtigt ved hjælp af et par tryk på knapperne, hvorefter Ross’ sjæl flyver over i den valgte persons krop, og man har herefter kontrollen over denne person. Dette fungerer faktisk rigtig godt, og man kan frit skifte frem og tilbage mellem de forskellige personer i gruppen alt efter, hvilken type man foretrækker at spille med. På nogle tidspunkter i spillet bliver man dog tvunget til at skifte til en bestemt person for at komme videre i spillet, da dennes evner skal bruges til noget specielt eller fordi vedkommende skal på en solomission.






God grafik og lyd
Efter man har forladt en soldat for at overtage styringen af en anden, så bliver styringen af denne overtaget af AI’en. For det meste fungerer AI’en rigtig godt, og den bruger både de almindelige våben samt soldaternes overnaturlige evner til at bekæmpe fjenderne med og er derfor en stor hjælp på slagmarken. Dog står de for det meste stille og skyder, og de hverken flygter eller søger dækning, selv om en højeksplosiv fjende nærmer sig for at sprænge sig selv i stumper og stykker. Dette medfører ofte, at op til flere af gruppens medlemmer bliver dræbt samtidigt. Dette skyldes dog også, at gangene på de forskellige baner til tider er meget smalle, og man har derfor ikke så meget plads at bevæge sig samt sprede sig rundt på.

Heldigvis har man mulighed for at genoplive sine kammerater ved at gå hen til dem, og dette kan gøres så længe mindst én er i live. På trods af, at én af soldaterne er en præst, som hjælper til med genoplivningen af de andre, så bruger man desværre af og til en hel del tid på at genoplive de andre i stedet for at skyde efter fjenderne.

På trods af, at man nogle gange skal bruge tid på genoplivning, så får man dog rig mulighed for at brænde en masse ammunition af. Efterhånden som man når længere og længere i spillet, bliver fjenderne også sværere og sværere og kræver flere skud, før de dør. Men alle i gruppen får heldigvis fyldt al deres ammunition op ved hvert checkpoint, og hvis det lykkedes at løbe tør, inden man når et af disse checkpoints, så har én af lejesoldaterne mulighed for at ”downloade” mindre mængder af ammunition. Så på den måde løber man aldrig fuldstændig tør for kugler.

Clive Barker er kendt for horror, og spillet består også udelukkende af mørke og skræmmende baner med en masse blod på gulve og vægge. Selve banernes temaer er baseret på de forskellige tidsperioder, som man får rejst igennem. Disse inkluderer blandt andet 2. verdenskrig, romertiden samt middelalderen. Alle banerne er rigtig flot lavet, og de fleste af dem indeholder rigtig mange detaljer fra den tidsperiode, de foregår i. Derudover er der også rigtig mange gode lydeffekter med i spillet, som helt klart er med til at skabe en rigtig god uhyggelig stemning. Mens man sidder og spiller, frygter man faktisk hele tiden, at der på et tidspunkt sker noget, som giver én en kæmpe forskrækkelse. Men det sker desværre bare aldrig. Jericho er et spil, der ser skræmmende ud, men ikke er det.






Rigtig skuffende slutning
Intet spil er perfekt, og Jericho er ingen undtagelse. Der er blandt andet lange loadtider mellem hver bane, og så kan dialogen også nogle gange virke lang og kedelig. Derudover er der nogle gange ret langt mellem de enkelte checkpoints på banerne, og da der ikke er nogen savefunktion i spillet, så betyder det, at man nogle gange skal starte langt tilbage på banen, hvis alle i gruppen dør. Spillets absolut største skuffelse er dog uden tvivl slutningen, som ikke er særligt udfordrende, og værst af alt, så er den ultra kort. Den efterlader spilleren med en bunke ubesvarede spørgsmål, og det er ærgerligt, at spillet slutter på den måde, når nu resten af spillet har været godt. Men det er langt fra nok til at hive den samlede spiloplevelse særligt meget ned, da de positive oplevelser langt overgår de negative. Dialogen blev før nævnt under de negative punkter, men den kan bestemt også bringes frem som et positivt punkt. Fra start til slut fyrer gruppen spydige kommentarer af til hinanden, og nogle af disse kommentarer er faktisk rigtig sjove.

Det tager ca. 10-12 timer at gennemføre Jericho, og når man har klaret dette, er der desværre ikke meget mere, man kan foretage sig. Man har selvfølgelig mulighed for at forsøge sig på ét af de 2 andre sværhedsgrader eller vælge at spille en bestemt bane efter eget valg. Der er ingen multiplayerdel inkluderet i spillet, men det kunne der sagtens have været. Især co-op kunne have spillet en helt ny dimension samt gjort spiloplevelsen meget længere.

Hvis man er fan af Clive Barker, så vil denne titel nok højst sandsynligt blive et stort hit. Hvis man ikke er, så er der stadig en stor sandsynlighed for, at man vil kunne lide dette spil.
Gameplay:8.0
Grafik:9.0
Online:-
Holdbarhed:7.5
Overall 8.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.