Banjo-Kazooie: Nuts & Bolts

Anmeldt af: Mikkel Vinther (vinterbird) - 17. november 2008 - kl. 22:53
Del denne artikel:
9 0

Banjo er langt om længe tilbage. Efter 8 års pause er det endnu engang tid til at proppe en fugl i rygsækken og finde noder.

I år er det 10 år siden, at Rare for første gang introducerede deres Marioklon til Nintendo 64. Banjo-Kazooie blev hurtigt et hit hos de mange N64 ejere, der savnede endnu flere platformspil på deres konsol, og serien fik stor succes på Nintendos gamle maskine.

Nu er makkerparret så tilbage efter mange års pause, og den pause bliver der gjort tykt grin med i starten af spillet, hvor man finder Banjo og Kazooie smældfede foran fjernsynet med en Xbox controller i hånden og ikke meget at give sig til. Freden varer dog ikke evigt, for deres ærkefjende, Gruntilda, er for anden gang vendt tilbage fra de døde og vil igen have hævn over det spøjse makkerpar. Det lyder jo alt sammen som den historie, vi har hørt og spillet før, og Nuts & Bolts starter også ud med at gøre grin med seriens trivialiteter og gør endda klar til en bosskamp mod Gruntilda i starten af spillet. Alt det bliver dog hurtigt aflyst, da en ny person i universet introducerer sig selv ved at stoppe dem.






L.O.G. (Lord of Games) er uendeligt træt af den trivielle måde Banjospillene har fungeret på og har derfor opfundet et helt nyt gameplay og et nyt spil, som de to skal deltage i. Så efter en kort introduktion til den klassiske Banjoverden bliver man kastet ind i L.O.G.’s hjemmelavede spilverden, Showdown Town, hvor man skal kæmpe mod Gruntilda i håbet om at få lov til at vende tilbage til Spiral Mountain og ens bløde sofa.

Efter ankomsten til Showdown Town og L.O.G.’s mange regler, bliver man også introduceret for det nye gameplay. Væk er alle de klassiske platformselementer, og de mange manøvrer, man skulle huske, er ligeledes forsvundet. Det hele er mere eller mindre blevet erstattet af køretøjer, som nu er blevet vejen frem for at løse de mange opgaver i spillet. Alle platformselementerne bliver holdt på et absolut minimum i Nuts & Bolts.

Køretøjerne kommer i to varianter. Der er dem, som er lavet på forhånd, og så er der dem, man laver selv. Mulighederne, der ligger i at lave sine egne køretøjer, er enorme. Man kan lave alt fra traditionelle racerbiler til et flyvende sæde eller man kan prøve at udfordre logikken ved at bygge en flyvende båd, der også fungerer som hoppebold. Friheden i køretøjsskabelsen er stor. Der er mulighed for at bygge stort set hvad som helst fantasien tillader, og det er med god grund, for mange af de opgaver, man bliver sat på, bliver meget mere medgørlige og sjovere, hvis man giver sig i kast med at bygge køretøjer, der er specifikt designet til at klare den specifikke opgave.






Køretøjerne i sig selv er dog en meget speciel sag, da spillets fysikmotor bruger nogle ret unikke regler i forhold til, hvad man selv forventer. Det tager noget tid at komme ind i spillets logik og forstå, at hvis man sætter et større hjul på et køretøj, så kører det hurtigere end før. Men når man begynder at forstå logikken bag spillets køretøjer og den mentalitet, der ligger bag dem, opdager man, at der er en enorm frihed til at gøre hvad man vil, når det kommer til skabelsen af køretøjerne. Selve håndteringen af køretøjerne kræver også en del tilvænning. Der er dog hele tiden mulighed for at modificere ens køretøjer med en ekstra motor eller ændre opsætningen på den, hvis man har brug for, at den skal styres anderledes. Der opstår dog et problem med styringen af køretøjerne, når man kommer til de missioner, hvor man får udleveret et køretøj, som er påtvunget. For tit og ofte er de køretøjer utroligt svære at navigere rundt med, og det gør, at missionerne ikke er udfordrende på grund af designet, men at de er frustrerende på grund af køretøjerne og deres styring.

Når ens køretøj så er skabt, er det på tide at bruge det i de mange forskellige opgaver. Dog er det her, at et af spillets absolut største problemer træder frem, nemlig den minimale variation på opgaver. Størstedelen af de missioner, man kommer til at lave i spillet, vil bestå af eskortmissioner eller ”hvem kommer først”. Der er dog andre missioner, som bryder det op og byder på en masse morskab og kreativitet. Men størstedelen af de opgaver, man bliver udsat for, kan koges ned til, ”hvem kommer først” eller ”transporter denne genstand herhen”. Den manglende variation gør, at det til tider kan blive en smule kedeligt, dog kan man altid variere det ved at bygge et nyt køretøj eller prøve at se, om et fly kan vinde i et bådræs.






Banjospillene har altid handlet om at indsamle store mængder af alt fra noder, puslespilsbrikker, fjer, æg og Jinjo’s, og selvom spillet i starten prøver at gøre op med alle disse traditionelle elementer fra serien, så skal der stadig samles en hel del ting i Nuts & Bolts. Man skal først og fremmest indsamle nye dele, som man kan bygge køretøjer med, og så skal der samles noder, så man kan købe sig til flere køretøjer. Til sidst kan man give sig i kast med at indsamle puslespilsbrikker, trofæer og Jinjo mønter for at komme videre i spillets seks forskellige verdener. Indsamlingen af de forskellige ting bliver dog aldrig træls eller en nødvendighed, da spillets store åbne miljø indbyder til at man skal gå i gang med at udforske området omkring sig og se, hvad hver eneste lille krog af spillets enorme verden byder på.






Det er dog også muligt at tage sine hjemmebyggede køretøjer og teste dem i en stor onlinedel, hvor man kan dyste med syv andre spillere i en række forskellige udfordringer. De spænder over alt fra de klassiske ”hvem kommer først” til at skyde hinanden i stumper og stykker. Selvom singleplayerdelen er den primære fokus i spillet, så tilbyder multiplayer en overraskende stor mængde morskab. Specielt fordi det er muligt at tage sine hjemmelavede køretøjer online og se, hvor godt de fungerer mod andre. Eller man kan samle inspiration ved at se på, hvordan køretøjet, der lige har trampet på en, er opbygget. Dog bør man ikke gå i gang med multiplayerdelen, før man har opmagasineret en større mængde hjemmelavede køretøjer, da man ellers kan komme ud i en del problemer, hvis man bruger standard køretøjer, mens resten har hjemmelavede maskiner, der er bedre.

På det visuelle plan er der et ord, som beskriver spillets miljøer ganske godt; enormt. Det er det helt rigtige ord, når man skal beskrive de mange miljøer, man møder i Nuts & Bolts. De er utroligt store og fyldt med en masse selvrefererende jokes, som fans af serien med garanti vil trække på smilebåndet over. Miljøerne er alle sammen ekstremt farvefyldte, og at vandre rundt i Showdown Town gør, at man ligefrem begynder at blive i godt humør, fordi alting er så farvefyldt og charmerende. Udover store verdener er Nuts & Bolts også et visuelt imponerende spil. Der er en stor grad af detaljer i alt, hvad man møder på sin vej, og texture-arbejdet er noget af det bedste, der endnu er set i noget spil nu til dags. Køretøjerne bliver også godt realiseret, og det er specielt sjovt at se, hvordan køretøjerne falder fra hinanden i de forskellige dele, hvis man sender det ind i en væg med høj nok fart.





Animationsarbejdet er dog af meget svingende kvalitet. Banjo er selv rigtig flot animeret og har en masse personlighed i sig. Men de fleste andre personer, man møder, genbruger blot en håndfuld animationer igen og igen og det føles som om, der ikke er blevet brugt samme mængde tid på de andre personer man møder, som på Banjo. Frameraten er ligeledes meget svingende, og man vil opleve fald i frameraten på de underligste tidspunkter i spillet. Faldene er ikke slemme, men de er der, og man vil opleve dem igennem hele spillet.

Lydsiden i Nuts & Bolts er dog det svageste led i spillet. Musikken består af orkestrerede udgaver af klassiske Banjo toner (såvel som nogle nye), og de er af en utrolig høj kvalitet og skaber en helt perfekt stemning i spillet. Problemet ligger dog i manglen på stemmer i spillet. Ingen af personerne man møder har fået indtalt stemmer, og selvom det er en del af de gamle spils charme, så er det stadig skuffende, at der ikke er blevet indtalt stemmer til hverken Banjo eller nogle af de andre personer. Det tager en ud af oplevelsen at skulle bruge tid på at læse teksten, der popper frem på skærmen, og når alle de andre produktionsværdier er så høje, som de er, er det specielt skuffende, at der mangler stemmer.






Nuts & Bolts er ikke en rigtig efterfølger til Banjo-Tooie, for Nuts & Bolts er alt andet end et platformspil. Det har meget lidt tilbage af de oprindelige elementer, der har gjort serien populær, dog har Rare taget serien i en helt ny retning men stadig bibeholdt meget af seriens charme og meget unikke humor. Hvis man søger et hardcore platformspil i stil med de to forrige titler, vil man blive slemt skuffet. Men hvis man går ind til Nuts & Bolts med et åbent sind, vil man finde et komplekst spil med et unikt gameplay, god humor og noget af det bedste grafik, der er set i år. Spillet er dog langt fra fejlfrit, men hvis man kan leve med de til tider trivielle missioner, så vil man finde et af årets mest underholdende spil i Nuts & Bolts.
Gameplay:8.5
Grafik:9.0
Online:8.5
Holdbarhed:8.5
Overall 8.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.