Assassins Creed Syndicate

Anmeldt af: Frank Fristed Pedersen - 26. oktober 2015 - kl. 08:31
Del denne artikel:
4 7

Så er det igen tid til at finde den skjulte klinge frem, hoppe hen over hustagene og myrde sine fjender i det nyeste Assassins Creed spil.

Ubisoft har fundet en temmelig god formular for deres Assassins Creed serie, som vender tilbage i ny forklædning hvert år og hver gang nyder stor ros og succes. Sidste gang, med udgivelsen af Assassins Creed Unity, mistede de dog lidt af luften. Det blev ikke modtaget særlig godt. Det var første spil i serien udviklet udelukkende til de nye konsoller, men var så fyldt med tekniske fejl, at det slet ikke kunne leve op til sine forgængere. De fik dog rettet op på det, men det var for sent. Unity blev kendt som ’det dårlige’ Assassins Creed spil. Så der er meget på spil for Ubisoft med udgivelsen af det nyeste spil i serien, Assassins Creed Syndicate. Det er nu de skal bevise over for deres fans, at de ikke har mistet taget.




Denne gang finder spillet sted i 1800-tallets London, hvor to søskende, Jacob og Evie Frye, beslutter sig for at tage kampen op mod tempelridderne, som sidder godt og grundigt på magten. Jacob er den direkte type, som går ind for at løse tingene med vold, mens Evie er den tænksomme, stille type, der helt undgår vold og holder sig skyggerne så vidt muligt. Du får lov at styre begge hovedpersonerne i løbet af historien, og ellers kan du skifte frit mellem dem i din færden rundt i London. Når de stiger i level skal du vælge nye færdigheder til dem, og jeg valgte at udvikle Evie til at være ekspert i at snige sig, mens Jacob blev den ultimative kriger. Det virkede ret godt, at man på denne måde kan skifte spillestil. Man kan ikke udelukkende spille Evie eller Jacob, men det gør heller ikke noget.

Historien går som sagt ud på at svække tempelridderne i London. De sidder på stort set alt. Alle fabrikkerne ejes af dem, alle banderne i de forskellige bydele styres af dem, jernbanen, telegrafen, flodprammene og sågar politiet er i deres hule hånd, og Frye klanen vil gøre hvad de kan for at sætte en stopper for det. Jacob begynder at overtage byens bander. Det er den måde, man overtager områder i byen. I hver bydel er der nogle missioner som skal fuldføres for at starte en bandekrig. Vinder man bandekrigen, så overtager man området.




Der er fire forskellige typer af missioner: Dusørjagter, hvor man skal fange en bestemt person og aflevere ham/hende et bestemt sted. Helst i live. Tempelridder-mord, hvor, som navnet antyder, man skal myrde en eller flere navngivne tempelriddere. Bande-baser, hvor man skal slå alle bandemedlemmer i et mindre område ihjel. Sidste type er fabriks-overtagelser, som var dem jeg nød mest. Her skal man snige sig rundt i en fabrik og befri børnearbejdere. God afveksling. Ud over disse missioner og historiemissionerne, så møder man forskellige interessante personer, som også tilbyder missioner. Det kan være Alexander Graham Bell eller Charles Darwin, der har en opgave til dig. Så man kommer bestemt ikke til at kede sig, og selv om der er masser af ens missioner af gennemføre inden man har kontrol med London, så er der altså masser af andre ting af give sig til også, når man har brug for lidt afveksling.




Din færden rundt i byen foregår som i de tidligere spil meget på hustagene. Men hestevogne fylder en del i byen, og det betyder noget bredere veje end vi tidligere har set i serien. For at det ikke skal sætte en dæmper på snigmordernes færden, så bliver man ret hurtigt udstyret med en zip-line, som man bruger til at komme frem. Med et hurtigt tryk på en knap sender man en line hen til et andet hustag eller højt punkt og kan så hurtigt fragte sig derover. Det virker ret godt, og jeg gætter på at denne zip-line vil blive en fast bestanddel af Assassin’s Creed serien fra nu af.

Ud over zip-linen er alt ved det gamle. Det er nemt at hoppe rundt, og de problemer der trods alt var i de tidlige spil i serien er stort set væk. Man har fuld kontrol med free-run, og skifter nemt mellem om man vil op eller ned ved at bruge A eller B knappen. I London kan man som sagt ikke komme uden om hestevogne. Dem er der mange af, og selvfølgelig skal Jacob og Evie også køre i dem. Det giver nogle vilde hestevogne-dueller gennem byen, og selv om de er underholdende, så virker de også lidt kunstige og malplacerede. Kontrollen er ikke så god, og for at kunne give så intense dueller som muligt, så bliver der set stort på realismen, så kører man for eksempel frontalt ind i en anden hestevogn, så stejler og vrinsker hestene blot og er eller klar til at fortsætte. Det virker lidt for kunstigt.




Man skal selvfølgelig slås meget, og kampsystemet er der ikke ændret det store på. Det er stadig baseret på at blokere modstanderen, og det fungerer egentlig fint, selv om det aldrig rigtig kommer op og ringe som et rigtigt godt system. Jeg kan ikke helt sætte ord på hvorfor; om det blot er de lidt for passive og nemt gennemskuelige modstandere, eller et spørgsmål om timingen, men det bliver lidt for hurtigt til rutine uden den store udfordring.

Man har, som sædvanlig fristes man til at sige, masser af udstyr man kan opgradere. Det låses der op for undervejs i spillet, og noget af det skal man købe, mens der er andet man selv skal fremstille af materialer man samler. Man kan ret hurtigt komme i problemer, hvis man ikke sørger for at få opgraderet sit udstyr. Jeg syntes der er lidt for mange ens opgraderinger, og systemet er lidt for indviklet. Jeg havde foretrukket et mere simpelt system. Ikke fordi det er svært, men fordi det bare tager en masse tid at få fundet de rette opgraderinger frem.




Assassin’s Creed Syndicate er et rigtig flot spil. London er opbygget virkelig troværdigt, og ser levende og realistisk ud. I forhold til Unity, så virker det som om, der er knap så mange mennesker på gaderne, men der er jo heller ikke gang i en revolution. Men det har bestemt hjulpet, for alle de tekniske problemer, der boblede frem i Unity, er slet ikke tilsted i Syndicate. Jeg har, siden det allerførste Assassin’s Creed spil, været imponeret af Ubisofts evne til at få deres byer til at virke levende, og det er jeg bestemt stadigvæk. Der er masser af små detaljer at holde øje med, og personerne omkring dig har deres eget liv at passe, selv om de reagerer på dine udskejelser. Det er en fornøjelse blot at gå rundt i Londons gader og observere hvad der sker. Det skal her også nævnes, at spillet kommer med danske undertekster, hvis du har din Xbox One indstillet til Danmark i dine indstillinger.




Med Syndicate beviser Ubisoft at de bestemt ikke har mistet taget. De kan stadig levere gode oplevelser i deres Assassin’s Creed serie. Man kan måske klandre dem for, at der ikke er så meget fornyelse, men det har man gjort stort set fra starten af, og folk elsker stadig spillene. Så man kan jo ikke bebrejde Ubisoft, at de ikke tør ændre for meget på formularen. Men lidt fornyelse får vi, og byen London er også med til at gøre en forskel her. Den er så anderledes end hvad vi tidligere har set, at det føles meget meget nyt. Assassins Creed leverer god gedigen underholdning og er et spil man kan få mange gode timer til at gå med.
+ Godt og afvekslende gameplay, en levende og flot by at udforske
Ikke de store nyskabelser, mærkelige hestevogns-dueller
Gameplay:8.0
Grafik:9.0
Online:-
Holdbarhed:9.0
Overall 8.5
Log ind og stem
7
Der er 7 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.