Agatha Christie: The ABC Murders

Anmeldt af: Morten Jansen - 19. februar 2016 - kl. 09:37
Del denne artikel:
1 2

Agatha Christies excentriske detektiv Hercule Poirot kommer på overarbejde i ABC-mordene, der viser sig at være et anderledes peg-og-klik spil.

Agatha Christie: The ABC Murders er udviklet af Artefacts Studio og udgivet af franske Microïds. Spillet er en blanding af eventyr og mysterie og bringer en masse spændende elementer til en ellers fraværende genre. Desværre falder spillet med elendigt stemmeskuespil og en alt for kort historie.

Du er detektiven Hercule Poirot, der får til opgave at opklare en stribe mord begået af ABC-morderen. Spillet tager, i sin spæde start, form som et klassisk adventure spil, hvor du bevæger dig med venstre styrepind på dit joypad, mens du med højre har mulighed for at kigge nærmere på objekterne, som krydser din vej.



Spillet er delt op i flere forskellige dele. Som Hercule Poirot er dit endelige mål, at løse mordmysteriet og det gør du ved, at observere spillets andre karakterer, løse puzzles, foretage interviews af mistænkte eller vidner og sektioner hvor du skal sammensætte 'de små grå', som er Hercule Poirots finurlige måde, hvorpå der sammensættes spor til brugbar fakta.

Observationsdelen, ligesom de andre puzzles i spillet, var faktisk ret sjov første gang den skulle udføres. Men når du igennem hele spillet skal tvinges til at kigge efter sorte render under øjnene, krøllet tøj eller hvor anspændt personen du kigger på er, så er det som om, at glæden ved at nyde spillet forsvinder. Spillet føles simpelthen som kedeligt arbejde. Hen mod slutningen åbner du den ene kodelåste kasse efter den anden og straks som du tror du er færdig, så er der lige en gåde mere.



Spillets puzzles virker ikke synderligt svære og sværhedsgraden sættes ikke op som spillet skrider frem. Der bliver bare mere af det hele. Typisk vil det være sådan, at et apparat skal åbnes. Du kigger rundt på genstandens forskellige sider og finder nogle forskellige tal, billeder eller prikker, disse sættes så ind i låsen, selvfølgelig i den rigtige rækkefølge, også er opgaven løst.

Spillets grafik minder meget om hvad vi efterhånden har set en del af i Telltales spil. Dog er billedet væsentlige pænere og tingene står langt skarpere, end hvad der nogensinde er blevet præsteret i et af Telltales spil. Stemmeskuespillet er tæer-krummende ringe. Der er flere scener hvor der tales udendørs eller i telefon. Alligevel er der som om, at stemmerne, uagtet lokaliteten i spillet, er blevet indspillet inde i en våd papkasse.



For hardcore fans af Hercule Poirot er det muligt at optjene points for at opføre sig som en ægte Hercule Poirot. Da jeg ikke selv har stiftet bekendtskab med hverken bøgerne eller filmene om Hercule Poirot, fandt jeg det ikke selv brugbart i min gennemspilning, men jeg er dog villig til at indrømme, det faktisk er en sjov og god idé. Altså lige indtil jeg, som med alle de andre opgaver i spillet, gør det samme for 117. gang, for lige at score mig lidt flere point på Hercule Poirot-kontoen.

Min glæde for endeligt at have fundet morderen var derfor enorm. Ikke fordi jeg er et menneske, der ønsker retfærdighed, men fordi Agatha Christie: The ABC Murders er et spil der på ingen måde yder adventure genren den retfærdighed som den virkeligt fortjener. Den charme som spillet forsørger at skabe omkring sig selv er blot en illusion. Jeg sad med en oplevelse om uforløst potentiale og mit bekendtskab med Hercules Poirot er en flad fornemmelse. At jeg så kunne klare min gennemspilning på en formiddag, gør ikke oplevelsen bedre. Tværtimod.



Det virker som om, at spillet vil virkeligt meget. Det vil gerne have spændende og mange puzzles som skal løses. Det vil gerne have dig til at tænke over motiverne bag de forskellige mord. Samtidig vil spillet også gerne lige have dig til at åbne en kasse, der indeholder en nøgle, som skal bruges til at åbne endnu en kasse. Spillet snubler over sig selv og bremser dig unødigt i din færd på at fælde ABC-morderen.

Tag endeligt chancen med Agatha Christie: The ABC Murders, hvis du er til et hav af puzzles, eller fan af Agatha Christies univers. Men vær samtidig beredt på, at historien om ABC-mordene er en ultra kort fornøjelse og der vil formentligt være oceaner af elementer, der er med i bøgerne og filmserien, som ikke der ikke har været plads til i spillet. Du vil derfor muligvis ende med at være en anelse mere skuffet over spiloplevelsen end jeg. Så er du advaret.

Agatha Christie: The ABC Murders kan købes på Xbox Games Store for 325 kr.
Fakta
Agatha Christie: The ABC Murders

Agatha Christie: The ABC Murders

PlatformXbox One
UdviklerArtefacts Studio
UdgiverMicroïds
Spillere1
Udgivelsesdato04-02-2016
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 12 Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
+ Prøver på at være anderledes, nemme point til ens Gamerscore
Alt for kort historie, elendigt stemmeskuespil, yder hverken Agatha Christie eller eventyrgenren meget retfærdighed
Gameplay:4.0
Grafik:5.0
Online:-
Holdbarhed:1.0
Overall 4.0
Log ind og stem
2
Der er 2 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.