Zombie Army invaderer Xbox One

Skrevet af: Nicolai Hansen - 8. januar 2015 - kl. 18:08
Del denne artikel:
4 6

Rebellion har idag afsløret, at Sniper Elite spin-off spillet Zombie Army Trilogy udkommer i al sin blodige pragt til Xbox One tidligt i 2015. Se den officielle trailer her.

Sniper Elite fik for nogle år siden et grimt, men også frygteligt underholdende, barn med det ganske rammende navn Zombie Army. Siden har spillet fået lige så gruopvækkende søskende, og er nu klar til at indtage Xbox One i sin seneste inkarnation som Zombie Army Trilogy.

Historien foregår i Nazi-Tyskland i 1945, men afviger en anelse fra hvordan historiebøgerne har beskrevet den. Hitler har indset sit nederlag, og har derfor valgt, som et sidste desperat forsøg på at vende slagets gang, at slippe en hær af zombie supersoldater løs på sine fjender, og alene eller sammen med op til 4 venner, skal spillere kæmpe sig igennem 15 missioner i et forsøg på at nedkæmpe Hitlers zombie hær.

Da Zombie Army Trilogy er et såkaldt spin-off af Sniper Elite, er det ligesom sin storebror et tredje persons skydespil og naturligvis de berygtede X-ray Kill Cam, så spillere rigtigt kan nyde at skyde lemmerne af de udøde. Dertil er der også 9 spilbare personer, 5 Horde baner og selvfølgelig masser af zombier og andre monstre. Rebellion lover at hele herligheden afvikles i 1080p.

Læs mere om spillet på zombiearmy.com og se den officielle trailer herunder,
Log ind og stem
6
Der er 6 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support