X2: Xboxlifes næste Xbox LAN nærmer sig med hastige skridt.

Skrevet af: Morten Skou - 17. august 2009 - kl. 20:34
Del denne artikel:
20 0

I efterårsferien, nærmere betegnet i uge 42 afholder vi i samarbejde med SLAP næste Xbox LAN. Tilmeldingen starter i næste uge.

I efterårsferien, nærmere betegnet i uge 42 afholder vi i samarbejde med SLAP næste Xbox LAN. Tilmeldingen starter i næste uge.

Det er klart vores indtryk, at dem som var med til X1 havde en rigtig fed oplevelse, dette håber vi selvfølgelig at kunne følge op på ved vores næste event, X2.

X2 vil denne gang være en underafdeling af SLAP LIVE #19 som er Danmarks største gaming event med plads til ca. 1000 gamere. Det foregår den 15.-18. oktober, begge dage inklusive. Det hele vil blive afviklet i Brøndby Hallen som sjovt nok ligger i Brøndby.

Prisen for at deltage i hele X2 arrangementet vil være 350 kroner.

Ligesom under X1 vil der være forskellige turneringer og konkurrencer i forskellige spil. Dog vil der være skåret lidt ned på de officielle turneringer, så tidsplanen bliver knapt så stram som til det forrige event.

Den store forskel vil være, at der denne gang vil være rimelig store pengepræmier på spil i de største officielle turneringer, den største turnering forventer vi vil være Halo 3 turneringen - den præcise pengepræmie er endnu ikke fastsat men vi har kigget lidt rundt på et par andre internationale turneringer og forventer at kunne matche deres niveau.

Udover Halo 3, så forventer vi ligeledes at kunne invitere til slåskamp, boldspil og plastikguitar - dog er det ikke helt på plads endnu hvilke titler det kommer til at foregå i.

Hele SLAP-eventet har en ca. præmiepulje på 150.000 kroner, derudover kommer der diverse hardware præmier.

Udover diverse spilturneringer, så vil der også blive afholdt forskellige aktiviteter, eksempelvis pool, bordtennis og bordfodbold.

Tilmelding:
Tilmeldingen til X2 vil være online i løbet af 7-10 dage fra i dag. Pladserne tages efter "først til mølle"-princippet.

Vi håber igen på at se så mange af jer som muligt. Hvis I kender klaner i andre lande, så må I selvfølgelig meget gerne sprede rygtet om at vi afholder X2.

Læs mere i vores forumtråd om X2:
Officiel X2 forumtråd.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support