Vil du opleve Project Cars 2 før tid?

Skrevet af: Morten Skou - 17. marts 2017 - kl. 16:38
Del denne artikel:
4 5

I samarbejde med Bandai Namco giver vi to af vores dedikerede Project Cars-fans mulighed for at deltage i et presse-event og prøve spillet før tid. Se her hvordan du kan blive en af de heldige.

Der er stadig et godt stykke tid til, at Project Cars 2 udkommer, men torsdag i næste uge vil spillet blive vist frem til et presseevent i København, hvor der vil være mulighed for hands-on tid med spillet.

Det foregår torsdag den 23. marts i tidsrummet imellem klokken 10 og 14, og du skal selv kunne komme til og fra eventet i København.

For at deltage i udvælgelsen, så skal du sende en privat besked til Morten Skou (tryk her), hvor du skriver hvorfor det netop skal være dig der skal have lov til at tage afsted.

Derudover er der selvfølgelig et enkelt krav: Bliver du en af de to heldige som bliver udvalgt, så skal du fortælle alle vores andre brugere om spillet i enten et blogindlæg her på Xboxlife eller i vores forum, så alle kan få en bid af oplevelsen.

Sidste chance for at deltage er søndag den 19. klokken 18.00, vinderne får besked samme aften.

Det kræver en bruger på Xboxlife.dk at deltage i konkurrencen. Derudover skal du være over 18 år for at kunne deltage.
Log ind og stem
5
Der er 5 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support