Screenshots: WSC Real 2011

Skrevet af: Jakob Tofte - 16. februar 2011 - kl. 13:34
Del denne artikel:
4 0

Er du til det ypperste når det kommer til præcision i dine stød i billard? Så kig med her, hvor de første otte screenshots fra det kommende, officielle snookerspil anno 2011 afsløres.

Snooker har i mange årtier været en meget populær sport i Storbrittanien, hvor navne som Jimmy White, Stephen Hendry og Steve Davis har været husholdningsnavne på højde med Premier Leagues store fodboldstjerner.

De seneste fem år har snooker desuden set en hurtigt voksende fanskare her i Danmark, ikke mindst grundet Eurosport's omfattende sendeplan, under kyndig vejledning fra den populære og nærværende kommentator, Henrik Kaj Hansen.

Nu kan fans af snooker se frem til det næste officielle snookerspil, World Snooker Championship 2011, med ingen ringere end den tredobbelte verdensmester, Ronnie O'Sullivan, som covermand.

WSC 2011 er planlagt til udgivelse i anden kvartal af 2011, og kommer blandet andet til at indeholde følgende, nye, spændende elementer:

-Alle officielle turneringer i 2010/2011 sæsonen.

- Alle topspillere fra 2010/2011 sæsonen.

- Spil imod snookerfans fra hele verden online.

- Spektakulær ny grafik og nyt lys- og skyggesystem

- Spol i tiden og genspil stød fra forskellige vinkler igen og igen.

- Ny dynamisk challenge-funktion, som virkelig tester spillernes evner.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support