Rygte: Microsoft og Electronic Arts vil annoncere partnerskab

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 27. februar 2013 - kl. 11:46
Del denne artikel:
13 0

Electronic Arts glimrede ved deres fravær ved Playstation 4 annonceringen i sidste uge – det var der måske en grund til.

To anonyme kilder fortæller til forskellige nyhedsmedier, at Microsoft og Electronic Arts vil annoncere et eksklusivt partnerskab i forbindelse med annonceringen af den nye Xbox. Der er ingen detaljer om, hvad denne påståede aftale skulle indeholde.

Der er nok ingen tvivl om, at der ikke er tale om et Xbox eksklusivt spil fra Electronic Arts, så det drejer sig nok mere om aftaler om eksklusivt indhold og tidligere udgivelsesdatoer på Xbox platformen – måske omkring Battlefield 4, der er bekræftet til de nye konsoller. Activision har indgået samme aftale med Sony omkring Bungies Destiny, der vil få eksklusivt indhold på Playstation 4.

Da Electronic Arts CFO Blake Jorgensen blev spurgt, hvorfor EA ikke var med på Playstation 4 lanceringen svarede han:

It was more about timing of our own slate as well as trying to maintain a good balance of power with all the parties out there and choosing when to unveil certain pieces of software. I'd say, between now and E3, you are going to see a lot of stuff, and we are going to chose with our marketing teams when to announce.


Det forventes, at Microsoft vil annoncere den nye Xbox, og så også denne aftale med Electronic Arts, på et event sidst i april.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support