Rock Band 3 ude i dag

Skrevet af: Thit Hansgaard - 28. oktober 2010 - kl. 12:02
Del denne artikel:
7 0

Den næste store udgivelse fra Harmonix står klar på butikshylderne idag, og et mindre problem med at eksportere sange fra det forrige spil, er løst lige til tiden.

Er du en af de hurtige, der allerede sidder med Rock Band 3-spillet i hænderne på udgivelsesdagen, undrer du dig måske over hvordan du får sangene fra dit Rock Band 2 sangbibliotek lagt over, så de kan spilles i det nye spil.

Harmonix havde tænkt forud, og vedlagt en eksport-kode med Rock Band 2, som findes bag på manualen. Men det skulle vise sig ikke være helt uden problemer, for koden på manualen for PAL-regionerne er på 25 cifre, hvor der i Rock Band 3 kun er plads til at indtaste 16 cifre.

Det har så medført, for de første par europæiske Rock Band 3-ejere, at de var nødt til at skrive til EA Support, for at få udleveret en eksportkode der virkede. Men allerede på udgivelsesdagen, er problemet heldigvis løst.

For at eksportere sange fra Rock Band 2, skal du blot taste de 16 første cifre af koden (og altså helt ignorere de sidste 9 tal, samt stregerne imellem), ind i menuen 'Get More Songs' i Rock Band 3-spillet.

At overføre de 70 numre, vil koste et engangsbeløb på 800 Microsoft Points. Du behøver ikke have spilskiven fra Rock Band 2 liggende længere, men derimod bare en god netforbindelse og plads på harddisken, for overførslen er et download som fylder 1,93 GB.

De 'gamle' numre vil som udgangspunkt ikke have de nye og avancerede Pro Mode Features (som du kan læse mere om i vores Rock Band 3 preview fra GamesCom messen), men det er unægteligt skønt at have al sin spilmusik samlet på ét sted. Med eksport af både Rock Band 1, 2, LEGO, AC/DC, Green Day og mere end 1000 enkeltnumre fra Rock Band Music Store, kan det hurtigt blive en stor musiksamling.

Så rock on, og fortæl os endelig jeres mening om spillet i kommentarfeltet.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support