Opdateret: Forbindelsesproblemer for Xbox Live

Skrevet af: Nicolai Hansen - 13. september 2011 - kl. 16:56
Del denne artikel:
17 0

Xbox Live brugere verden over kan i øjeblikket ikke komme på Xbox Live. Microsoft er ved at undersøge problemet.

"Vi er godt klar over, at mange brugere ikke kan få forbindelse til Xbox Live på nuværende tidspunkt. Vi er ved at undersøge problemet". Sådan lyder meldingen fra Xbox supportens Twitter. Der er en lille smule mere info at hente fra samme supports såkaldte Overflow konto på twitter, hvor det fremgår at problemet ser ud til at være netværksrelateret. Der er altså, så vidt vides, ikke tale om et angreb, som Playstation Network oplevede tidligere på året.

Spekulationer lige nu rundt om på internettet, er at disse problemer kan være relaterede til FIFA 12 demoen, som blev tilgængelig tiligere på dagen på Xbox Live Marketplace.

Opdatering: 13/9 2011, kl. 20:00
Det lader til at Microsoft igen har fået styr på deres systemer, og det igen er muligt at får forbindelse til Xbox Live. Det kan dog ikke udelukkes at enkelte brugere stadig vil opleve problemer eller udfald i tjenesten.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support