Nyt om Resident Evil Operation Raccoon City

Skrevet af: Nicolai Hansen - 30. maj 2011 - kl. 16:38
Del denne artikel:
10 0

Slant Six Games og Capcoms kommende zombie fest, ser ud til at blive større og farligere end tidligere Resident Evil titler.

Resident Evil Operation Raccoon City bliver større og farligere end tidligere titler i serien. Det er noget af en påstand, når man tænker på, hvad Capcom har disket op med af uhyrligheder siden Resident Evil seriens start for 15 år siden. Ikke desto mindre er det hvad, der ser ud til at være på vej til horror kendere verden over senere på året.

Operation Raccoon City byder naturligvis på et væld af zombier og monstre i alle afskygninger, og vil man overleve, gør man klogt i at ramme rigtigt med det samme. Sårede modstandere tiltrækker nemlig flere modstandere, mange flere modstandere, heriblandt zombier, Hunters, Tyrants, Spec Ops soldater ... og Leon Kennedy.

Når der nu er behov for at dele øretæver ud, så er det jo godt at Operation Raccoon City også omkring kampsekvenser introducerer nye features. Spillerne kan regenerere deres helbred, søge dækning og skyde i blinde fra dette dække, og går det helt galt kan den nærmeste zombie bruges som "menneskeligt" skjold. Som en sidste udvej kan man også ty til god gammeldags nævekamp, der efter sigende skulle inkludere nogle kung-fu teknikker, men brug dem med måde, for efter sådan en øvelse vil man som regel være såbar overfor andre fjender.

Som vi tidligere har skrevet her på Xboxlife, vil spillet få 4-spiller co-op. Hvad vi ikke har skrevet er, at der også kommer et klasse system, som man kender det fra andre holdbaserede actionspil. Klasserne bliver; Heavy, Medic, Recon og Surveillance, som naturligvis hver især har sine styrker og svagheder.

På online siden introduceres en såkaldt Team Attack mode, hvor hold kæmper mod hinanden, og en pointscore afgør hvem der vinder. Der er store bonuspoint at hente, hvis man kan lokke en flok monstre efter sine modstandere. Andre online spiltyper kendes på nuværende tidspunkt ikke.

Resident Evil Operation Raccoon City er planlagt til udgivelse i slutningen af 2011.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support