Modern Warfare 2 slår salgsrekord i England

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 12. november 2009 - kl. 08:42
Del denne artikel:
8 0

Blot to dage efter udgivelsen af Modern Warfare 2, har spillet allerede slået den første rekord.

Blot to dage efter udgivelsen af Modern Warfare 2, har spillet allerede slået den første rekord.

Chart Track meddeler, at Call of Duty: Modern Warfare 2 har sat ny salgsrekord i England. I løbet af de første 24 timer spillet var på markedet, har det solgt lidt over 1,2 millioner eksemplarer. Det svarer til, at der i det første døgn, blev solgt 14 spil i sekundet - hele døgnet.

Den tidligere rekordholder var Grand Theft Auto IV, som i de første 24 timer på markedet i England solgte 631.000 eksemplarer - så Modern Warfare 2 slår denne rekord med næsten det dobbelte.

Analysefirmaet Broadpoint AmTech har taget de engelske salgstal og brugt dem som basis for en udregning på, hvor meget Modern Warfare 2 kan have solgt på verdensplan og denne udregning viser, at spillet kan have solgt op mod 7 millioner eksemplarer i løbet af de første 24 timer og så meget som 11,7 millioner i løbet af den første uge. Analytikere forventede, at spillet ville sælge 12 millioner eksemplarer i perioden fra oktober til og med december.

Der er naturligvis en stor usikkerhed i denne udregning, men en ting ligger helt fast og det er, at Call of Duty: Modern Warfare 2 er det bedst sælgende spil i England i de første 24 timer nogensinde - og endda med en stor margin ned til nummer to.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support