Microsoft undersøger Halo ODST læk

Skrevet af: Jesper Thuesen - 28. august 2009 - kl. 11:50
Del denne artikel:
21 0

Heldige Xbox 360 ejere i Frankrig har i noget tid fremvist deres nyeste Halo ODST spil på internettet... Det skulle de aldrig have gjort.

Heldige Xbox 360 ejere i Frankrig har i noget tid fremvist deres nyeste Halo ODST spil på internettet... Det skulle de aldrig have gjort.

Der findes en masse leveregler som bør overholdes. Ingen u-vendinger på motorvejen, drik minimum 21 genstande om ugen og så for guds skyld, har du anskaffet dig et Xbox 360 spil hvor navnet "Halo" indgår i titlen inden release, så hold det for dig selv.

Dette har en gruppe gamere i Frankrig tilsyneladende aldrig hørt om, og det har fået Microsoft til at indlede en storstilet eftersøgning på en række Xbox 360 ejere fra Frankrig, som via interne kilder har fået fingrene i Halo ODST før tid.

Det drejer sig om et par hundrede kopier af spillet, og mon ikke Microsoft tager samme midler i brug som ved sidste Halo udgivelse, hvor flere brugere fik bannet deres Live konti.

Derudover er dette en advarsel til de mange Halo fans - der vil sandsynligvis komme en del spoilere i omløb snart.

Opdatering

Ifølge flere kilder vil Microsoft IKKE banne folk som har fået spillet på legal vis.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support