Microsoft sænker prisen på Xbox 360 i Europa

Skrevet af: Morten Skou - 16. september 2008 - kl. 12:17
Del denne artikel:
19 0

I går rapporterede vi om et rygte der gik på, at vi i Europa ville se de samme prisfald på Xbox 360 som det er tilfældet i Japan og USA. Nu har Microsoft bekræftet at priserne også falder i Europa.

I går rapporterede vi om et rygte der gik på, at vi i Europa ville se de samme prisfald på Xbox 360 som det er tilfældet i Japan og USA. Nu har Microsoft bekræftet at priserne også falder i Europa.

Allerede fra på fredag vil der være nye vejledende udsalgspriser på de forskellige Xbox 360 konsoller. De nye priser er som følger:

Xbox 360 PRO med den nye 60GB harddisk vil fremover ligge på 1899 kroner. Xbox 360 Elite med 120GB harddisk kommer til at koste 2399 kroner.

Til sidst er der Xbox 360 Arcade maskinen, som primært er rettet imod det som Microsoft har valgt at kalde for "nybegyndere". Prisen på en Xbox 360 Arcade ryger ned på 1399 kroner.

Ifølge Microsoft selv, er de nye prissænkelser en del af deres strategi om at gøre Xbox 360 konsollen tilgængelig for en endnu større brugerskare.

Chris Lewis, Vice præsident Microsoft Interactive Entertainment Business Europe udtaler i forbindelse med pressemeddelelsen : “Vi er stolte over at Xbox som den første next-generation konsol bryder 1500DKK barrieren, hvorved platformen bliver op til 1500DKK billigere end de konkurrerende.

“Historien har vist, at hovedparten af alle konsolsalg sker, når denne prisbarriere er brudt. Vi er godt positioneret for at benytte os af at denne prissætning, der når et bredere marked. Vi videregiver fordelene ved at være den første konsol nogensinde, der har solgt over 20 millioner enheder på verdensplan, og ved det stadigt voksende Xbox-økosystem, til forbrugerne.

Vi tilbyder et stort bibliotek af spil og familieunderholdning til Xbox 360, med 90 nye titler på gaden alene fra nu af og til jul. Derudover redefinerer vi, hvad folk kan forvente fra entertainment med den nye Xbox LIVE oplevelse, som lanceres senere på året. Og med mere end 5 millioner solgte konsoller til dato kombineret med det stærkeste spil udbud op til jul, innovative entertainment oplevelser og disse banebrydende nye pristiltag sikres det, at vi fortsat vil nyde et fantastisk momentum Europa.”

Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support