En masse nyt fra Rock Band 3

Skrevet af: Morten Skou - 11. juni 2010 - kl. 22:27
Del denne artikel:
11 0

Harmonix der står bag Rock Band-serien, har netop annonceret en hel masse lækre informationer om deres kommende spil.

Harmonix der står bag Rock Band-serien, har netop annonceret en hel masse lækre informationer om deres kommende spil.

I forbindelse med annonceringen af Rock Band 3, lover udvikleren Harmonix, at spillet vil byde på en masse nye og innovative forbedringer som vil få seriens mange fans til at opfatte og spille musikspil på en helt ny måde.

Som noget nyt så vil man få mulighed for at gemme sine egne setlister og dele dem med sine venner - både via Xbox Live og Rock Bands hjemmeside. Derudover vil der være en række nye filtre som skulle gøre det nemmere at finde netop de sange som man godt vil spille.

Spillet vil indeholde hele 83 nye numre, samt muligheden for at spille på et par nye instrumenter, blandt andet det keyboard som vi kunne fortælle om tilbage i slutningen af maj.

Keyboardet har dog nu vist sig ikke at være det sidste nye indenfor instrumenter i forbindelse med Rock Band 3. Harmonix har nemlig i dag løftet sløret for to nye guitarer som bliver lavet i samarbejde med henholdsvis den rigtige guitar producent, Fender, og MadCatz. Det unikke ved disse guitarer er, at de rent faktisk har 6 strenge og vil kunne bruges som helt almindelige guitarer.

Disse guitarer og et nyt "Pro" trommesæt, er primært for dem som gerne vil have endnu større udfordringer i en "Rock Band Pro" spillemode, hvor Harmonix siger at man rent faktisk kan lære at spille musik som på rigtige instrumenter.

Rock Band 3

Til dem som måske ikke er helt klar til at blive rigtige musikere, er der også en række nye og mere casual spillemodes hvor man blandt andet får mulighed for party-spil, jump-in/jump-out samt muligheden for at skifte sværhedsgrad on-the-fly.

Det sidste som de har valgt at afsløre i denne omgang er, at spillet også vil gøre brug af såkaldte sociale medier som eksempelvis Facebook og Twitter.

Den fulde setliste er endnu ikke blevet annonceret, men det er da blevet til følgende sange:
Metric, “Combat Baby”
Rilo Kiley, “Portions for Foxes”
Them Crooked Vultures, “Dead End Friends”
The Vines, “Get Free”
The White Stripes, “The Hardest Button to Button”
Phoenix, “Lasso”
Ida Maria, “Oh My God”
Juanes, “Me Enamora”
Jane’s Addiction, “Been Caught Stealing”
Smash Mouth, “Walkin’ on the Sun”
Spacehog, “In the Meantime”
Stone Temple Pilots, “Plush”
Dio, “Rainbow in the Dark”
Huey Lewis and the News, “The Power of Love”
Joan Jett, “I Love Rock and Roll”
Night Ranger, “Sister Christian”
Whitesnake, “Here I Go Again”
The Cure, “Just Like Heaven”
Ozzy Osbourne, “Crazy Train”
Queen, “Bohemian Rhapsody”
Jimi Hendrix, “Crosstown Traffic”
The Doors, “Break On Through”

Foruden de sange som kommer med selve Rock Band 3, så vil det selvfølgelig være muligt at gøre brug af alt den musik man allerede måtte have købt til Rock Band og Rock Band 2 fra det enormt store bagkatalog af numre som Harmonix har fået oparbejdet igennem årene.

Videoer fra Rock Band 3
Rock Band 3 - E3 trailer
Rock Band 3 - 3 song trailer

Rock Band 3 udkommer i slutningen af året.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support