Eksklusiv: Se Gamestops indbytningspriser på Xbox One

Skrevet af: Morten Skou - 2. august 2013 - kl. 19:48
Del denne artikel:
38 0

Selv om Gamestop ikke selv har meldt ud med hvilke indbytningstilbud som de har på Xbox One, så kan vi nu præsentere dem her.

Der er uden tvivl mange af vores brugere, der har gået og ventet lidt med at forudbestille deres Xbox One, fordi de gerne ville se hvilke tilbud Gamestop i Danmark kunne tilbyde, hvis man samtidig indbyttede sin nuværende Xbox 360 eller PlayStation 3 konsol.

Selv om Gamestop først løfter sløret officielt om et par dage, så har vi fået fingrene i den officielle prisliste med de forskellige indbytningstilbud som de vil have i forbindelse med forudbestilling af Xbox One. Bemærk at der står forudbestilling, for priserne som du ser herunder, vil kun gælde hvis du forudbestiller din Xbox One konsol - og altså ikke efter udgivelsen af konsollen.

De spil som du kan bruge i forbindelse med tilbuddet fra Gamestop, er spillene fra "99 kroners listen" (Se listen her - husk at listen altid kan ændres uden varsel - og så kan tilbuddet heller ikke kombineres med Gamestops Powertradekort.

Gamestop indbytning forudbestilling Xbox One

Andet hardware eller spil, der ikke er inkluderet i tilbuddet vil stadig kunne byttes ind og blive "boostet" med 25% i værdi ved indbytning til Xbox One konsollen.

Det kan i øvrigt tilføjes, at hvis du allerede har en eksisterende forudbestilling på Xbox One hos Gamestop, så vil du kunne ændre den så du kan benytte et af ovenstående indbytningstilbud.

Tilbuddene skulle gælde allerede fra i morgen når Gamestop åbner. Normalprisen for en Xbox One hos Gamestop ligger på 3899.

Vi tager selvfølgelig forbehold for ændringer m.v. men ovenstående er hvad vi har fået at vide på nuværende tidspunkt.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support