EA annoncerer Crysis 3 beta

Skrevet af: Nicolai Hansen - 23. januar 2013 - kl. 17:31
Del denne artikel:
8 0

Med 1 måned til udgivelsen er EA og Crytek klar med en beta af deres første persons skydespil.

Via en pressemeddelelse har EA idag annonceret, at en Crysis 3 multiplayer beta bliver tilgængelig på Xbox Live fra den 29. januar og 2 uger frem.

Det bliver muligt at stige i rang, til man når level 10, og man kan naturligvis selv vælge hvilke våben man vil tage med sig på slagmarken. Der forlyder intet om, den opnåede rang i betaen følger med over i det færdige spil.

Betaen byder på 2 spiltyper:
> Hunter - 2 permanent usynlige jægere, skal dræbe op til 14 CELL soldater, indtil alle CELL soldater er døde eller tiden er udløbet. Hver soldat de dræber genopstår som jæger, så der skulle være god chance for nogle intense øjeblikke efterhånden som holdkammeraterne forsvinder.
> Crash Site - 2 hold skal erobre rumskibe og holde stand for at score point.

Men hvad er spiltyper uden baner? Rigtigt, rimeligt kedelige. Crysis 3 betaen kommer derfor med 2 af slagsen:
> Museum – Mørke ruiner i flere etager midt i en storby.
> Airport – Naturen har overtaget både fly og bygninger.

Crysis 3 udkommer til Xbox 360 den 22. februar.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support