For lidt over 4 år siden, skrev jeg en nyhed med stort set samme overskrift som denne. Den hed blot: Michel Ancel: Beyond Good & Evil 2 lever stadig – og nu siger Ubisofts CEO præcis det samme, altså blot fire år senere. Michel Ancel er, for dem der ikke ved det, manden bag det første spil og dengang chefen for den Ubisoft afdeling som står for spillet.
Yves Guillemot kunne bekræfte, at Beyond Good & Evil 2 er ”still on the way” og at Ubisoft vil løfte sløret for spillet i fremtiden, men nævnte ikke noget om, hvornår det ville blive.
Der har været rygter om, at spillet skulle være blevet eksklusiv til den kommende Nintendo NX, fordi Nintendo skulle hjælpe Ubisoft med finansieringen af spillets udvikling.
Men indtil videre, har Ubisoft bekræftet, at spillet ikke er dødt endnu og vi kan kun håbe på, at det også er i live til Xbox One.