Capcom genudgiver Resident Evil titler på Xbox 360

Skrevet af: Jakob Helms Andreasen - 24. marts 2011 - kl. 21:15
Del denne artikel:
31 0

Resident Evil 4 og Resident Evil Code: Veronica X - snart i High Definition!

Noget kunne tyde på, at Capcom aldrig stopper med at genudgive gamle Resident Evil titler. "Resident Evil Code: Veronica" er allerede blevet udgivet i 3 udgaver, mens at det er femte udgave af Resident Evil 4, som vi nu ser.

Resident Evil Code: Veronica X HD er altså en HD-udgave af X-udgaven af Code: Veronica, som i første omgang udkom til Dreamcast-konsollen i år 2000. I første del af spillet styrer man Claire Redfield, som bliver taget til fange af skurkene fra Umbrella Corporation, mens hun leder efter sin forsvundne bror. I spillets anden del skal man, som ingen ringere end Chris Redfield, redde førnævnte søster - og verden.

Resident Evil 4 HD er en HD-opdatering i præcis samme stil som Code: Veronica X HD. I 4'eren er protagonisten dog Leon S. Kennedy, kendt fra tidligere Resident Evil titler, som er blevet sendt ud for at redde præsidentens datter, fra de mørke afkroge af Spanien. Spillet vil indeholde alle tidligere opdateringer, såsom en ekstra singleplayer-del, ekstra kostumer og nye våben.

Der er ikke blevet ændret yderligere på de to spil, ud over den grafiske omlakering. Begge spil bliver udgivet som Xbox LIVE Marketplace-titler, i løbet af efteråret år 2011.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support