Angry Birds på vej til Xbox 360

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 13. november 2010 - kl. 01:05
Del denne artikel:
20 0

Rovio har bekræftet, at deres megahit Angry Birds, er på vej til Xbox Live Arcade.

Finske Rovio har med det simple, og vanvittigt vanedannende, Angry Birds, skabt et megahit, som siden december 2009 er solgt over 6,5 millioner – og det er til Apples OS alene. Senere er der kommet en version til Android og her op til Halloween udkom en Halloween udvidelse, som hurtigt rundede 1 million downloads.

Nu har Rovio’s CEO Peter Vesterbacka bekræftet, at Angry Birds er på vej til Xbox Live Arcade (og PlayStation Network) – der blev dog ikke nævnt noget udgivelsestidspunkt.

Spillet vil blive tilpasset konsollerne og vil få tilføjet en multiplayer mode, som efter Vesterbacka's udsagn, skulle minde om de gode gamle Worms spil.

Vi holder øje med spillet og vender tilbage når vi ved mere.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support