af Basse DK » 30. maj 2005 13:07
I sin tid købte jeg Xboxen for at min nu 6 årige datter skulle have en spillemaskine. Men jeg begyndte også hurtigt at spille på den. Jeg bestilte også Live, da det virkede fedt og var rigtig sjovt.
Spillene er jo dyre og jeg begyndte at abbonere på Official Xbox Magazine for at kunne læse om hvilke spil der var noget værd, og ikke mindst hvilke man skulle holde sig langt væk fra. Og som en sidegevinst følger der jo en demo-cd med hvert blad med masser af demo-spil.
Det var jo kanon for dem kunne min datter jo spille, hun er jo ligeglad om det er det fulde spil, hun spiller.
Det sidste blad, med medfølgende demo-cd lod jeg hende spille for sig selv i lørdags. Som hun jo plejer. Hun kan ikke læse Engelsk men det er ikke nødvendigt da hun jo bare prøver sig frem og trykker lidt på alle knapper.
Problemet er så bare, at på denne skive var en menu hvorfra man kan købe Xbox Live Arcade spil ( downloade ) og det har hun gjort!! Hun har købt for ca. 500 kr. Hun aner jo ikke noget om hvad der sker, hun vil jo bare prøve spillene.
Jeg opdager det først om søndagen ( igår ), da jeg læser min mail og der kommer bekræftigelser på køb af nogle spil. Jeg har så lige ringet til Xbox kundeservice for at høre om de ikke kunne hjælpe og lade købet gå tilbage. Det vil de ikke, med argumentationen at jeg bare skulle have brugt parental control ( tror jeg det hedder ).
Det kan også være at de har ret, men jeg har ikke skænket det en tanke. At det kunne lade sig gøre at bruge mange penge på kort tid. Min pointe er bare at det er for nemt.....Det er for nemt at bruge penge hurtigt qua disse Arcade spil.
Mit håb var at Microsoft ville vise sig fra deres pæne side og cancel købene, de har altid givet KANON kundeservice til mig udover dette. Jeg tror ikke engang at min datter har prøvet at spille de spil hun hentede, men bare hentede dem!!! Det må man da kunne se via Live. Men nej, ingen hjælp. Så jeg opsagde min Live konto på stedet så I kan godt slette mig fra jeres friends-list.
Det kan godt være at jeg bærer noget af skylden i denne sag, men jeg føler lidt at jeg bliver trampet på. Hvad ville der ske ved at cancel købet af de spil?? De ville nok tjene mere på mig ved at gøre det..... Nu sælger jeg hele lortet og så rører jeg ikke Microsofts varer mere..... Næste generation konsoller bliver en Playstation!!!
Tak for at have lyttet til min galde.... Jeg skulle bare have det ud!
Per B. Thomsen
Aldrig mere Basse DK