af Smolle » 29. okt 2016 08:38
Så har jeg lige givet dit setup nogle runder på Snetterton 300, Lauda. Er overrasket over hvor 'nem' den er, at styre. Ikke dermed sagt, at jeg ikke skrider af banen eller mister kontrol, men når jeg gør ved jeg, at det er min fejl og synes ikke der er noget at udsætte på bilen som sådan. Eneste lille minus er måske, i hvert fald på Snetterton 300, at jeg synes gearingen er lidt 'mis-timet' nogle gange. Måske er det bare mig, der tager gearene forkert, men specielt efter de to langsider rammer jeg næsten altid redline lige inden afslutningen på langsiden, hvor man så skal vælge om man vil skifte et gear op, blot for at skifte ned et halvt sekund efter, eller om man vil bruge det halve sekund på redline, hvilket jo heller ikke er optimalt. Men det er detaljer. Ellers rigtig fint setup!
Jeg startede med, at køre en 20-25 runder hvor jeg allerede efter ca. 5 runder satte min hurtigste tid, som jeg aldrig rigtig kom i nærheden af før jeg løb tør for benzin. Da jeg så tjekkede practice tider på community-siden kunne jeg se, at Lauda havde kørt næsten 3 sekunder (!) hurtigere end mig i samme bil! Så var der godt nok langt igen, synes jeg.
Jeg prøvede så, at sætte både steering og breaking sensitivity lidt op og startede en ny session på Snetterton 300. Allerede efter 3 runder satte jeg ny personlig rekord, som var næsten to sekunder hurtigere end min tidligere rekord, så den lille tweak på styringen gjorde virkelig en forskel. Nu er jeg "kun" (i meget store gåseøjne) 1,116 sekund langsommere end Lauda. Det er selvfølgelig stadig meget tid, at miste pr. omgang, men trods alt lidt mere konkurrencedygtigt.
Jeg har ikke tid, at køre mere lige nu, men prøver nok igen i morgen. Evt. med endnu højere sensitivity på styringen, bare for at se hvad der sker.