Der er en del, som mener, at Rock Band 4 bliver annonceret på PAX East, her om 15 dage. Det virker tidligt, men jeg kan godt se argumenterne. I så fald ville det nok være en hurtig udgivelse - annoncering på PAX East, spilbart på E3 og udgivelse op til jul. Det tror jeg ikke rigtig holder, men folk skal have lyst til at håbe, og jeg vil langt fra udelukke det, specielt når de nu udgiver endnu mere DLC. På livestreamet for første nye omgang DLC i 2015 nævnte en af dem dog, at han først fik at vide, at de var klar med nye numre, et kvarter før det blev offentliggjort; det virkede ikke som et stort projekt, som Rock Band 4 uden tvivl ville være.
Pins fra PAX East. Bemærk at Harmonix kun har et spørgsmålstegn - i følge beskrivelsen kan man se flere detaljer på Pax East. Det ville være perfekt at have en Rock Band 4-pin i forbindelse med en eventuel annoncering.
Nick fra Harmonix påpeger, at det er fordi, at de endnu ikke har besluttet sig - men i og med at messen er om 2 uger, så virker det usandsynligt, og det hænger ikke rigtig sammen med beskrivelsen om, at man kan se flere detaljer på Pax East.
Hype op? Hype op.