Som jeg skrev tidligere, så er her en opsamling på Byte Force ideen. Skriv hvad I synes om det, og kom gerne med flere forslag.
Arbejdstitel: Byte Force
Slogan: "They will fight to the last byte"
Historie: I en nær fremtid kan menneskers sind bevæge sig ind i computerens digitale baner. Krige føres ikke længere på slagmarken, men med elektroniske angreb på nationernes computersystemer. Som del af Byte Force, en militær eliteenhed, er det din opgave at nedkæmpe indtrængende fjender i dit lands vigtigste server. Nederlag vil være fatalt!
Gameplay: Multiplayer med op til fire spillere i split screen, der placeres i et stort mørkt rum, hvor i der spawner fjender formet efter simple figurer. Holdet arbejder sammen om at nedkæmpe fjenderne, der hele tiden stiger i sværhedsgrad. Det er rent actionbaseret, og spillet er uendeligt. Der vil blive ved med at komme flere og flere fjender.
Der kan også laves deathmatch, hvor spillerne dyster mod hinanden, og singleplayer, hvor spilleren er alene om at kæmpe mod fjenderne.
Fjender: De svageste kunne hedde Bytes, så nogle lidt stærkere KiloBytes, så MegaBytes, og måske også frygtindgydende GigaBytes og TeraBytes. Hver fjende kan efter lidt tid komme i nye variationer.
Våben: Vi kan lave diverse futuriske våben, og måske bruge mængder af binær 1010101 kode som skud. Blod kan også være binær kode. Måske skal der kun være få våben, og nogle bomber der rydder hele scenen, jvf. Geometry Wars.
Teknik: Spillet er et FPS. Eftersom det foregår i en digital verden inde i en computerserver, følges virkelige regler ikke. Vi kan undgå al animation (vigtigt), og lade alle enheder (også menneskelige spillere) være repræsenteret med simple figurer. Med tilpas lavt poly count kan vi bruge realtime lys, og droppe lightmaps. Jeg forestiller mig en verden der er mørk, og primært består af 3D primitiver (bokse, cylindere osv.). Det vigtigste bliver, at vi kan få lavet shaders til at overfladebehandle vores 3D verden. Vi bestemmer hvordan universitet fungerer.
Musik og lyd: Det kan være et teknobeat, der er holdbart nok til ikke at være frustrerende. Lydene kan være futuriske og sci-fi agtige i forhold til eks. de våben vi finder på.
Referencer: Spillet kan ses som FPS gameplayet fra Quake, kombineret med det adrenalinpumpende tempo fra Geometry Wars. Der er også hentet inspiration fra Tron.
Konceptgrafik:
Shadertool:
http://developer.nvidia.com/object/fx_c ... _home.html
Integration i XNA guide:
http://www.ziggyware.com/readarticle.php?article_id=46