af Niclau » 2. jan 2022 18:41
Godt nytår!
Årets spil falder, for mit vedkommende, et sted mellem Hitman 3, Forza Horizon 5 og Halo Infinite.
Det er skønt at opleve, hvordan at Xbox som platform, rigtigt er begyndt at komme på banen igen.
Hitman 3 og Watch Dogs Legion var det første jeg gik ud og investerede i, da jeg fik fingrene i en Series X, og hvor Legion er et ganske udmærket spil med nogle interessante, om ikke altid lige polerede mekanikker, så radierer Hitman 3 kvalitet, samtidigt med at det bare er et virkeligt godt spil. Grafikken er smuk, gameplayet er silky smooth, og sammen med banerne fra Hitman 2016 og Hitman 2 er den samlede trilogi en rigtig stærk pakke.
Jeg er hoppet med på Gamepass vognen i år, og har haft stor glæde af det, specielt med udgivelserne af Horizon 5 og Halo Infinite, begge to fantastiske spiloplevelser. Er positivt overrasket over at, for første gang siden Halo 4, være spændt på at se hvad fremtiden bringer for Halo. Infinite er på alle måder en tilbagevenden til meget af det, som jeg fandt så magisk ved serien som barn/teenager, og står i stor kontrast til Halo 5, hvis single-player del efterladte en grim smag i munden.
Jeg har også haft stor glæde af mit gensyn med Mass Effect trilogien, gennem Legendary Edition, men siden det er en genudgivelse, kan det næppe tælle som årets spil.
Glæder mig at se hvilke overraskelser Xbox smider på bordet i år!