Masser af Call Of Duty Elite informationer

Skrevet af: Nicolai Hansen - 6. juni 2011 - kl. 17:05
Del denne artikel:
0 0
Activision har udsendt en pressemeddelelse, der er fyldt til bristepunktet med informationer om deres kommende service Call Of Duty Elite (Elite), og det ser ud til at vi fik en lille forsmag på Elite sidste efterår i Call Of Duty Black Ops.

Masser af statistikker, mulighed for at dele billeder og videoer, oversigt over alle baner med informationer om hvordan man klarede sig i hver enkelt kamp og som noget nyt integration med Facebook og adgang via mobile enheder. Om denne forsmag var nok til, at lokke folk med på Call Of Duty Elite vognen kan kun tiden vise.

Activision inkluderede også en såkaldt FAQ (spørgsmål og svar) i førnævnte pressemeddelelse. Vi har samlet spørgsmål og svar nedenfor.

Under parolen “Connect, Compete, Improve” får de spillere der vælger at tegne abonnement på Call Of Duty Elite et væld af ny muligheder:

> Adgang via smartphone og tablet.
> Kommuniker med vennerne på tværs af alle platforme.
> Detaljerede statistikker som K/D ratio, score-per-minute og meget mere præsenteret via grafer.
> "Hjemmelavede" topscorerlister.
> Bane analyser der i detaljer viser næsten alle hændelser i enhver gennemført kamp.
> Detaljerede våben statistikker som viser hvordan man klarer sig med de enkelte våben.
> Theater mode (som den kendes fra Black Ops).
> Opsæt klasser med våben, evner, våbenudvidelser.
> Opret eller deltag i grupper baseret på interesser.
> Opret klaner.
> Integrer Call Of Duty med Facebook, og opret eller find grupper baseret på interesser listet på Facebook.
> Følg din Call Of Duty karriere (med start fra Black Ops).

spørgsmål og svar



Kommer multiplayer til at koste penge?
Nej, vi tilbyder spillere mere, men fjerner intet fra vores fans.

Får man fuld adgang til sine statistikker med Elite?
Absolut. K/D ratio, score-per-minute, Sejrs- og nederlagsprocenter og meget mere.

Bliver der en beta test?
Ja. Call Of Duty elite lanceres i løbet af efteråret, men allerede nu kan man melde sig som beta tester på www.callofduty.com/elite.

Vil betaen inkludere alle muligheder i Elite?
Nej, dette skyldes at Call Of Duty Elite er dybt integreret med Modern Warfare 3.

Kan man nøjes med at købe bane udvidelser?
Ja, man kan købe alle pakker med bane udvidelser uden at være medlem af Call Of Duty Elite.

Får man virkelig alle udvidelser til Modern Warfare 3, hvis man er medlem?
Ja, hvis man er betalende medlem af Call Of Duty Elite kan alle udvidelser til Modern Warfare 3 downloades uden ekstra omkostninger.

Hvordan melder jeg mig til?
Når Modern Warfare 3 lanceres den 8. november kan man melde sig til på flere måder. Disse annonceres senere på året.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne artikel..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support