10 spil vi savnede på E3

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 18. juni 2014 - kl. 22:18
Del denne artikel:
0 0
E3-messen er netop slut og der var mange spændende annonceringer - men der var en række spil, vi savnede at høre mere om.

Xboxlife Share!

Ja ja, Electronic Arts viste en lille trailer, hvor langt det meste var nogle udviklere, som talte om at lave Faith til den nye generation af konsoller og så videre. Vi havde forventet, at se meget mere til spillet, måske endda få en udgivelsesdato. Vi kommer til at vente længere endnu.

Xboxlife Share!

Der var masser af information og lækre trailere fra Assassin's Creed Unity, men hvad med Comet, som udkommer til Xbox 360, nu hvor Unity kun er til Xbox One? Vi ville rigtigt gerne have hørt mere om Assassin's Creed Comet, for vi har lidt på fornemmelsen, at det ikke bare bliver endnu et Assassin's Creed spil. På den anden side, var det nok fornuftigt af Ubisoft, at give den fuld gas med Unity på E3, uden at mudre billedet med en Comet annoncering.

Xboxlife Share!

Tilbage i oktober sidste år, bekræftede United Front, at et nyt Sleeping Dogs spil med undertitlen Triad Wars var under udvikling og at det ville blive vist frem for offentligheden i 2014. Derfor var E3 jo det oplagte sted for en annoncering, men den udeblev. På Gamescom i Tyskland måske?

Xboxlife Share!

Det er svært at hakke på Ubisoft efter deres overbevisende E3 pressekonference, men hvad sker der lige med Beyond Good & Evil 2? Tilbage i sommeren 2009 var der rygter om, at projektet skulle være blevet stoppet, men i foråret 2012 udtaler den kreative hjerne bag spillet Michel Ancel, at spillet skrider fint fremad og at de er i den "kreative fase". Siden dengang, har der været helt stille. En status fra Ubisoft Montpellier ville være rart, men det ser lidt ud til, at Ubisofts enorme projekter hos Ubisoft i Montreal som Far Cry 4, Assassin's Creed Unity og Watch Dogs og også The Division hos Ubisoft Massive, hvor op mod ni forskellige studier er indblandet i hvert projekt, trækker tænder ud i hele Ubisoft organisationen. Dermed er der nok andre ting, som måske bliver nedprioriteret lidt.

Xboxlife Share!

Ja ok. Den er måske lidt langt ude, men der er ingen tvivl om, at Fallout 4 er et stort ønske fra mange spillere, men Bethesda har aldrig officielt nævnt, at der skulle være et Fallout 4 på vej. Før E3 havde de endda proklameret, at der ikke ville komme nogle nye spilannonceringer fra deres side på messen, men man kunne jo håbe på, at det var for at snyde fjenden. Den var desværre god nok og dermed heller ikke noget om Fallout 4.

Xboxlife Share!

Godt nok blev der udgivet en trailer kort før E3, hvor Remedy bossen stod frem og viste det første gameplay fra det kommende Quantum Break. Han sluttede af med at sige, at der ville blive vist meget mere frem på Gamescom i Tyskland senere på sommeren - men en lille E3 godbid på Microsofts pressekonference, for lige at vise verden hvad de er i stand til, havde da ikke været af vejen.

Xboxlife Share!

Mad Max fra Just Cause udviklerne Avalanche Studios blev annonceret på E3-messen sidste år - og siden dengang, har vi ikke hørt meget til spillet. Kort før E3 kom der en lille trailer, men ellers har der været helt stille omkring Mad Max projektet - og det ændrede årets E3 messe desværre ikke på.

Xboxlife Share!

I marts slap et Dishonored II logo ud fra hvad der angiveligt skulle være en Dishonored II E3 præsentation, hvor der stod "Witness the full reveal at E3 2014" under logoet. Den afsløring udeblev helt og aldeles, da der ikke var ikke en lyd fra Bethesda om Dishonored II.

Xboxlife Share!

Der har været flere rygter ude om Red Dead Redemption 2, men intet fra Rockstar selv endnu. Det tætteste vi kommer på noget officielt er, at Take Two's (ejerne af Rockstar Games) CEO Strauss Zelnick, der i forbindelse med en finansiel meddelelse sagde, at han da bestemt forventede at Red Dead Redemption var en "permanent franchise". Nej, vi er ikke træt af Grand Theft Auto, men western-universet i Red Dead Redemption var bare noget specielt - og hvilken større scene kan man forestille sig at præsentere et nyt spil på end på E3? Der er dog nok desværre lange udsigter.

Xboxlife Share!

Epic Games nyeste actionspil Fortnite blev annonceret tilbage i 2011 og siden dengang har vi stort set ikke hørt noget til spillet - indtil april i år, hvor en gameplay trailer blev udgivet og hvor interesserede spillere kunne skrive sig op til en alpha udgave. Derfor regnede vi med, at vi ville høre mere til spillet på E3, men Epic Games var slet ikke til stede på messen. Så ikke noget Fortnite denne gang.

Xboxlife Share!

Bonus: Ja, jeg ved godt at dette ikke er et spil til Xbox, men alle der har prøvet bare fem minutter af ICO og Shadow of Colossus fra Sonys interne japanske Team ICO afdeling, venter med længsel på at se, hvad de kan fremtryller med deres nyeste spil The Last Guardian. Spillet blev annonceret tilbage på E3-messen i 2009 og siden dengang har vi stort set ikke set noget til spillet, andet end rygter om at det skulle være droppet, efterfulgt at Sony chefer, der siger det modsatte. At chefdesigneren på projektet forlod Sony tilbage i 2011 hjælper nok heller ikke på det, men Sony; fortjener vi ikke alle snart lidt klar tale? Er det droppet? Er det på vej? Er det sat i bero? Har alle hos Team ICO hængt sig selv i frustration? Det er lige meget - bare der snart kommer en klar udmelding fra Sony omkring projektets tilstand.


Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne artikel..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support