Det virker måske lidt underligt (og kedeligt), at der ikke er direkte racerløb mod andre kørere, men det glemmer man hurtigt i sine forsøg på at komme igennem de vanvittige og tyngdekraft-ignorerende baner, som kræver ens fulde koncentration. Trackmania Turbo balancerer nemlig udfordring og morskab, så man konstant sidder med et stort smil, mens man koncentrerer sig hundrede procent om næste sving på banen.
Selve banerne er korte, men fulde af variation og udfordring. De fleste er nok under ét minut lange mens nogle få sniger sig op på et par minutter. Det lyder ikke af meget, men selv på de baner der varer kortest tid, er der masser af variationer og udfordringer. Banerne er bestemt ikke realistiske, men det har givet Nadeo frie hænder til at designe nogle sjove baner, og det har de udnyttet til fulde med både loops, masser af hop og køren på væggene. De korte baner betyder også, at Trackmania Turbo er et nemt spil lige at gribe til, når man har 10 minutter til lidt sjov.
Kontrollen med bilerne er, ganske som banerne, ikke realistisk. Til gengæld er den underholdende. For at få sine guldmedaljer skal man beherske power slides rundt i svingene, og kunne line bilen perfekt op til næste lange hop, så man lander perfekt på banen igen. Det er ikke nemt, og marginalerne tæller når de sidste hundrededele af et sekund skal vindes. Kontrollen er hurtig og præcis, så den mindste tøven eller slinger er ofte forskellen mellem sølv og guld.
Banerne er spredt ud over fire forskellige miljøer og fem sværhedsgrader. Stadium er de ”traditionelle” baner på asfalt, i det omfang at Trackmania baner kan kaldes traditionelle, mens Lagoon Rollercoaster er baner i et miks af asfalt, grus, vand. The Canyon og The Valley mere direkte off-road. Alle de forskellige miljøer kræver lidt forskelligt af køreteknikken og nemt er det, som sagt ikke. Men heldigvis man kan med et tryk på en knap hurtigt genstarte en bane, hvilket man ofte vil gøre, da guldmedaljen, man er ude efter, forsvinder ved den mindste fejl. Og hvorfor drøne igennem hele banen igen for fyrretyvende gang, når man nu ved medaljen er væk og man kender banen til hudløshed. Så hellere bruge 3 sekunder på at starte forfra.
Grafisk ser spillet godt ud, men det er også mere simpel grafik end sværvægtere som Project Cars eller Forza Motorsport 6. Der er ikke så mange detaljer på bilerne, men det er faktisk ikke noget man lægger mærke til i farten. Og fart er der på i dette spil og den fornemmelse af fart, som er så vigtig i denne type spil, rammer Trackmania Turbo perfekt. Og så skidt med at der mangler lidt detaljer hist og her. Det er dog ikke tomme, indholdsløse baner man kigger på. Der er masser af hints i form af blinkende pile, skilte og illustrationer, der forsøger af advare dig om banens beskaffenhed og generelt set efterlader spillet et godt grafisk indtryk. Jeg var især imponeret af et skilt jeg fik øje på i farten, hvor der stod ”If you can read this, you are too slow”. Det fik ret, og jeg måtte nøjes med en bronzemedalje i det forsøg.
Lyden er ok, men så heller ikke mere. Det er musik med masser af bas, bilmotorer der gasser op og dæk der hviner. Ganske som det skal være i et spil af denne type. Kommentatoren trækker lidt ned, da der ikke er ret mange forskellige kommentarer, så dem bliver man ret hurtigt træt af at høre på. Enten skulle de have undværet en kommentator eller have sørget for lidt flere replikker.
Der er timevis af underholdning før man er igennem spillets singleplayer-kampagne (hvis man da nogensinde kommer det), men der er selvfølgelig også masser af muligheder for at spille Trackmania Turbo sammen med andre. Man kan samles op til fire personer foran skærmen og deltage i split-screen ræs, eller man kan lave Hot Seat, hvor man skiftes til at køre en tur og kæmper om bedste tid. Noget jeg ikke har set før i et racerspil er Co-op mode, hvor to personer styrer den samme bil. Det er faktisk ret underholdende, selv om det lyder underligt. Inputtet fra begge kontroller styrer samme bil, så er de ikke enige om at bremse eller dreje, så bliver det noget underligt halvgjort og bestemt ikke materiale til en guldmedalje. Faktisk kan hele kampagne-delen spilles i Co-op mode, så alene her er der basis for mange dages underholdning med sin bedste ven.
Man kan selvfølgelig også spille online. Det er ikke ræs mod andre som sådan, da en bane er åben i et stykke tid og inden for denne tid gælder det så om at sætte den hurtigste tid. De andre spillere kan så ses som spøgelseskørere på din skærm, så du kan se hvad du skal gøre (eller ikke gøre) for at skære afgørende splitsekunder af din tid. Undervejs bliver man hele tiden orienteret om ens placering i løbet, og man bliver meget nemt grebet af konkurrence-stemningen og kan bruge flere timer i selskab med de samme kørere.
Ud over disse løb, så er der leaderboards for Danmark og resten af verden eller blot for dine Xbox venner, så man kan sammenligne sine præstationer. Eller det vil sige, at spillet konstant gør dig opmærksom på din rangering, men det er endnu ikke lykkedes mig at finde listen. Jeg ved blot at jeg for eksempel er nummer 48 i Danmark, men aner ikke hvem der er foran eller bag mig på listen. Det virker som en lidt mystisk undladelse fra Nadeos side.
Har man ikke nok i de 200 baner der kommer med spillet, så har Nadeo også inkluderet en bane-editor, så du selv kan lave dine egne baner. Eller bruge de baner andre har lavet. Så man løber ikke tør for nye baner i dette spil. Editoren er godt skruet sammen og kan bruges af alle. Har man godt styr på sådanne værktøjer, så kan man starte den op i Advanced Mode, hvor mulighederne for at tilpasse banerne er store. Er man mere usikker på det, eller ønsker man blot lidt mere hjælp, så bruger man Simple Mode, hvor editoren hjælper med at få de rette elementer sat sammen. Er man helt håbløs, så trykker man blot på Create Random og så klarer editoren resten selv. Du skal så blot navngive banen og prøvekøre den.
Der er masser af timers underholdning i Trackmania Turbo, men det er ikke specielt afvekslende. Det er ønsket om lige at forbedre sin tid lidt der holder liv i det, for når man ser nøgternt på det, så er der ikke den store afveksling i banerne på trods at de fire forskellige miljøer. Det er det samme man gør igen og igen i håb om en lille forbedring, og er man ikke til den type spil, så vil Trackmania Turbo nok ikke være en succes. Men for andre vil det være skønt, udfordrende tidsfordriv. Det er nemlig arkade-ræs i den reneste form.
Facebook
Twitter
