Tony Hawk's Pro Skater 5

Anmeldt af: Ercan Ciftci - 30. december 2015 - kl. 16:07
Del denne artikel:
6 4

13 år efter Tony Hawk’s Pro Skater 4, får vi endelig en opfølger til serien som gjorde skateboardspil populære. Er du fan af serien, så er der masser af nostalgi, og frustration, at hente her.

Der er gået 8 år siden Tony Hawk’s Proving Ground, og 13 år siden Pro Skater 4. Nu er Tony Hawk tilbage med et spil, hvor fans af de gamle titler er sat i fokus. Pro Skater 5 følger ikke en historie, eller har et bestemt ”MTV-Viva La Bam” tema, ligesom Tony Hawk’s Underground, eller de andre spin-offs. I stedet er vi tilbage i slut 90’erne og starten af 2000’erne. Her får vi de ikoniske baner som Tony Hawk spillene blev berømt for, og de er næsten som vi husker dem.




Spillet gøre det klart meget hurtigt, at det ikke har i sinde at være realistisk, eller nogen form for skating simulator, ligesom EA’s Skate. I stedet har du vinger på dit board, speed boosts og en Ninja Turtle til at stå på Tony Hawks skateboard. Er man bekendt med de gamle missioner, så bør man føle sig hjemme. Du skal igen samle alle bogstaver i ordet ”C-O-M-B-O” uden at ødelægge din kæde af tricks og du skal igen finde den skjulte VHS og alt andet du kan huske.

Godt nok har spillene i serien haft Tony Hawk som titel, men de tidligere titler havde også en masse berømtheder med, som lagde ansigt og stemme til. Herunder Jesse James fra Monster Garage, Bam Margera fra Viva La Bam, Ryan Sheckler fra Life of Ryan og en masse andre. Tony Hawk tager fat i en hel ny generation af skatere, i stedet for at tage nogle af de velkendte med, fra de gamle titler.

Når man sammenligner Pro Skater 5, med de tidligere spin-off spil i serien som fx Tony Hawk’s Underground, og især Underground 2, så mangler spillet indhold. Der mangler ekstremt meget personlighed i spillet. Tony Hawk får ingen taletid og det er en skam, da tidligere spil i serien etablerede at professionelle skatere ikke bare var dygtige til at udføre tricks, men ofte også var sjove mennesker med unikke personligheder. Derfor bliver det ligegyldigt om min figur er Tony Hawk, eller en Ninja Turtle. De siger og gør det samme alligevel. Heldigvis er musikken i spillet en god nostalgisk tur. Lidt undergrunds hip hop, rock og en del punk musik. Det rammer lige plet hos dem der var vild med de gamle titlers soundtrack.




Spillet er delt op i 10 baner, som alle har de helt samme missioner men hvor kravene blot bliver lidt højere. Første bane kræver måske en combo hvor du optjener 50.000 point, og næste bane kræver at du på samme måde, opnår 100.000 point. Sådan var det også i de tidligere spil, forskellen her er dog at du stiger i level når du klare missioner. Når det sker kan du uddele point til forskellige kvalifikationer. Blandt andet kan du hoppe højere, og holde balancen i længere tid og over en længere distance. Det vil sige, at de højere krav ikke bliver sværere, da din karakter i spillet løbende bliver en bedre skater. Derfor er der ingen sværhedsgradsændring fra start til slut.

Sværhedsgraden og frustrationerne kommer hovedsageligt fra spillets ødelagte motor. I de farverige baner med en masse ramper, begynder spillet at brokke sig. Jeg har utallige gange måtte starte en mission om, fordi at spillet hakkede og frame-raten gik helt i bund, midt i en combo. Det er et kæmpe problem i en serie som Tony Hawk, der afhænger så meget af timing og præcision.

Grafikken i Pro Skater 5 er ret unik. Det har en cell-shaded stil, som minder om en tegnefilm. Desværre virker dette som en kompensation for den meget blanke og kedelige verden. Der er ikke ret mange detaljer i de forskelige ting og træer, bænke og ramper er meget enkle. Det eneste der har fået noget opmærksomhed, er reklamerne som er overalt i spillet. Du ser reklamer fra Monster sodavand og selv din timer har en reklame for et ur-mærke.




Online delen er noget helt unikt for Pro Skater 5, men desværre ikke udført godt nok. Når man kommer ind i en bane, kan man se en masse mennesker skate rundt, med et gamertag over hovedet. Det hjælper på at få spillet til at se mindre tomt ud og man føler at der er liv i skaterparken. Men i praksis sker der intet. Nogle missioner giver dig muligheden for at spille co-op, hvilket ikke hjælper det store. For det første er missionerne sjældent over 2 minutter og for det andet så er kravene stadig det samme for hver enkelte spiller. Den funktion er næsten også død, da ingen benytter sig af den.

Alt i alt er Tony Hawk’s Pro Skater 5 en skuffelse. Du bliver ofte mindet om hvad de gamle spil i serien gjorde godt og du kommer til at undre dig over, hvorfor Tony Hawk har afsluttet hans karriere hos Activision på denne måde. Spillet har taget et skridt ned på næsten alle områder i forhold til de tidligere spil i serien, hvilket havde været fint hvis det var et lille digitalt spil til en brøkdel af prisen, fremfor at være et spil i butikkerne til fuld pris, ligesom de ældre titler. De tekniske problemer og irrelevante online muligheder ødelægger gameplayet, som ellers var så unikt i serien.
Fakta
Tony Hawk's Pro Skater 5

Tony Hawk's Pro Skater 5

PlatformXbox One
UdviklerRobomodo
UdgiverActivision
Spillere1-20
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 12 Stærkt sprog Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
+ Baner fra de gamle titler i serien, god musik
Alt for mange tekniske problemer, ingen personlighed, unødvendig online funktion
Gameplay:4.0
Grafik:2.5
Online:2.0
Holdbarhed:4.0
Overall 3.5
Log ind og stem
4
Der er 4 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.